Af: kollektivtrafik
FlixMobility - selskabet bag fjerbusselskabet FlixBus - oplyser, at der stadig kører busser i fjernbusnetværket. Men de kører ikke så langt væk. Siden lørdag har FlixBus’ grænseoverskridende forbindelser til og fra Danmark været indstillet og vil, som det ser ud nu, være det ind til 13. april
I Tyskland har FlixBus indstillet sine tjenester i hele Tyskland og alle grænseoverskridende forbindelser til og fra Tyskland indtil videre. På grund af de rejsebegrænsninger, der er pålagt af den italienske regering, har FlixBus også suspenderet sine tjenester i hele Italien og særlige grænseoverskridende forbindelser fra og til Italien indtil 3. april.
FlixBus vil informere berørte passagerer, som vil modtage en værdikupon for den fulde billetpris uden afbestillingsgebyr til den e-mail-adresse, der blev angivet ved bestillingen.
Fjernbusselskabet overvåger situationen med hensyn til coronavirus, er i tæt kontakt med myndighederne i de forskellige lande og parat til at følge enhver ny retningslinje fra de ansvarlige myndigheder.