NYHEDER 3. SEP 2020 KL. 13:00

Flexdanmark fornyr sin IT-infrastruktur

Af: Redaktionen

Fem leverandører er prækvalificeret til at byde på Ny Optimerings Platform (NOP)


Hvert år transporteres 275.000 borgere rundt om i hele Danmark i det, der populært kaldes flextrafikken. En offentlig kørselsordning, som omfatter alt fra transport af borgere med et handicap, patienter til og fra hospitaler, børn, der skal til fritidsaktiviteter, og ældre der skal til sundhedscenteret, lægen eller på indkøb.

Næsten 6 millioner rejser bliver det til i flextrafikken om året. Rejserne foretages ”on-demand”, det vil sige kun når borgerne bestiller det, og rejserne planlægges sådan, at man kører sammen, når det kan betale sig af hensyn til ikke at køre for mange tomme kilometer. Hvilken bil, der henter en, og om man skal køre sammen med andre, afgøres af, hvor langt bilen er væk, hvor meget den koster i timen, og hvor den skal køre hen bagefter.

Hvad mange ikke ved er, at de næsten 6 millioner on-demand ture på årsplan alle sammen planlægges ned på 10 minutters interval i et komplekst it-netværk, som ejes af trafikselskaberne i Danmark.

 

Ny Optimerings Platform (NOP)

Nu skal systemet udbydes og teknologien fornyes. Med baggrund i et fælles ønske om en styrket, sikker og fleksibel digital infrastruktur har FlexDanmark derfor sendt løsningen til digital planlægning af ”on-demand” samkørsel i udbud. Udbuddet falder i to dele under betegnelsen Ny Optimerings Platform (NOP).

På den første del af udbuddet har FlexDanmark prækvalificeret fem leverandørkonsortier til at udarbejde tilbud på tidssvarende løsninger til planlægning af offentlig samkørsel ”on-demand”. De nye løsninger vil erstatte over 20 år gamle it-systemer.

Målet med udbuddet af nye systemer er at skabe en tidssvarende platform, der forbedrer mulighederne for at gennemføre planlægning af komplekse rejseforløb.

Det første udbud dækker systemer til planlægning, styring og afvikling af rejser - kaldet NOP Kerne. Det andet udbud dækker systemer til bl.a. rejsebevilling, rejsebestilling og rejseafregning - kaldet NOP Støtte. Sikringen af korrekt afregning for alle flextrafikkens aktører spiller en meget central rolle i dette udbud.


Konkurrencen om at indgå kontrakt på den første del af udbuddet, NOP Kerne, skal afgøres mellem:

 



Flextrafik It og teknologi