NYHEDER 8. SEP 2020 KL. 12:59

S-Regeringen efter rapport: Bilparken skal være mere grøn

Af: kollektivtrafik

Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, som den tidligere VLAK-Regering nedsatte i februar 2019 for at se på, hvordan man kan omlægge bilafgifterne for at få flere nul- og lavemissionsbiler ud at køre med danske nummerplader på kofangerne, fremlagde mandag sin første delrapport. S-Regeringen vil snarest indkalde til forhandlinger med afsæt i kommissionens anbefalinger


Den første delrapport fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, som efterfølgende en blevet kaldt Elbil-kommissionen, viser en række modeller for en omlægning af bilafgifterne ud fra følgende primære hensyn:

Elbil-kommisionens rapporten indeholder forskellige scenarier for, hvordan målsætningen, om at alle nyregistrerede personbiler senest fra 2030 er nul-eller lavemmisionsbiler, bedst kan realiseres samtidig med, at statens provenu på personbilområdet fastholdes.

- Bilkommissionen har afleveret en grundig analyse af mulighederne for at få flere grønne biler, som jeg glæder mig til at nærstudere. Regeringen ønsker den grønne omstilling. Og eftersom transportområdet står for godt en fjerdedel af de samlede CO2-udledninger, er bilerne et skridt på vejen til at opnå regeringens 70 procent-målsætning i 2030. Men som det med alt tydelighed fremgår af kommissionens rapport, så findes der ingen nemme løsninger, siger skatteminster Morten Bødskov (S).

Elbil-kommissionen har i sine anbefalinger skulle afveje forskellige hensyn, herunder samfundsøkonomiske hensyn, fordelingsmæssige hensyn og klimamæssige hensyn.

- Det er vigtigt, at vi får tænkt os om og balanceret mange hensyn i det videre arbejde. For rigtig mange er bilen eneste mulige transportform til og fra arbejde, når børnene skal til sport, eller forældrene skal besøges. Derfor skal en grøn omstilling af bilparken gå hånd i hånd med de behov, danskerne har for transport, og det liv der leves i alle dele af Danmark, understreger Morten Bødskov.

Interesserede kan se den omtalte delrapport her:

 



Energi og miljø