Af: kollektivtrafik
I sidste uge fremlagde S-Regeringen en plan for, hvordan landtransportområdet kan yde sit bidrag til en CO2-reduktion på 70 procent i forhold til 1990. En af måderne er at stille et CO2-fortrængningskrav. Idéen blev også fremført af organisationen Drivkraft Danmark, der er en branche- og arbejdsgiverorganisation for selskaber, der leverer energi til mobilitet, opvarmning og proces
Overgangen fra et iblandingskrav til et CO2-fortrængningskrav har stået øverst på Drivkraft Danmarks ønskeseddel siden organisationen sidste år fremlagde sin Plan 2050.
- Derfor er vi naturligvis begejstrede for, at regeringen med sit længe ventede klimaprogram har taget tilgangen til sig. Når vi alligevel ikke har hænderne over hovedet, skyldes det ambitionsniveauet. Hvor Drivkraft Danmark har foreslået et CO2-fortrængningskrav på 30 procent i 2030, foreslår regeringen 4,6 procent i 2022 og 6 procent i 2030, lyder det i en kommentar fra organisationen.
Drivkraft Danmark forklarer, at et CO2-fortrængningskrav fokuserer på de anvendte brændstoffers CO2-aftryk i et vugge-til-grav perspektiv. Organisationen mener, at det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, fordi det vil fremme anvendelsen af de bedste VE-brændstoffer og samtidig sikre udfasning af de mindre gode første generations biobrændstoffer.
- Regeringens udspil skal imidlertid ses i sammenhæng med, at der allerede i dag er EU-krav om 6 % CO2-fortrængning i brændstoffer anvendt til transport og landbrug. Det krav opfyldes med det nuværende iblandingskrav på 7,6 procent samt indkøb af såkaldte UER’er, der er beviser for opstrømsreduktioner udenfor EU. Med regeringens forslag vil UER’er formentlig blive nødvendige helt frem til 2030, selvom vi ligesom de fleste andre er enige i, at metoden ikke er optimal. påpeger man hos Drivkraft Danmark.
Et 4,6 procents fortrængningskrav fra 2022 svarer ifølge organisationen til det nuværende iblandingskrav på 7,6 procent.
- Når regeringen alligevel vurderer, at det vil have en positiv CO2-effekt, skyldes det, at Folketinget med aftalen om iblandingskravet for 2020 fra sidste år, samtidig vedtog at iblandingskravet igen skulle sænkes til 5,75 procent i 2021. Et fortrængningskrav på 4,6 procent i 2022 vil med andre ord være et skridt frem, et skridt tilbage og et skridt frem igen.
- Det svarer til, at jeg går til lønforhandling hos min chef, og så lægger han ud med at sige, at han vil trække mig 500 kroner i løn, og når han ikke gør det alligevel, så er det en lønforhøjelse på 500 kroner. Det er en mærkelig måde at regne på, og det gør ikke noget godt for klimaet, sagde Drivkraft Danmarks formand Peter Rasmussen fornyligt til TV2.
Et CO2-fortrængningskrav på 6 procent vil ifølge Drivkraft Danmark stort set kunne opfyldes allerede i dag uden brug af UER’er, hvis man er villig til at betale markedsprisen for avanceret HVO.
- Men hele pointen med et ambitiøst og langsigtet CO2-fortrængningskrav er jo ikke, at vi bare skal fortsætte med kun at bruge biobrændstoffer. Pointen er, at kravet skal sende et klart signal til markedet om, at der vil være en stigende efterspørgsel efter nye og mere bæredygtige VE-brændstoffer som brint og elektrofuels, og at raffinaderierne skal omstille produktionen. Det skal sikre reelle og bæredygtige CO2-reduktioner i den del af transporten, som ikke elektrificeres med batterier. Forhåbentlig bliver ambitionsniveauet hævet i de kommende forhandlinger, så vi ender på et fornuftigt niveau i 2030, lyder det fra Drivkraft Danmark.
Om Drivkraft Danmark: