NYHEDER 8. OKT 2020 KL. 10:26

Sikkerhedsrapport for jernbanen 2019 er lagt frem

Af: kollektivtrafik

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har offentliggjort den årlige sikkerhedsrapport på jernbaneområdet for 2019. Rapporten giver et overblik over udviklingen af jernbanesikkerheden på den danske jernbane


Sikkerhedsrapporten for 2019 viser, at sikkerheden på den danske jernbane fortsat er høj. I 2019 var der 15 væsentlige ulykker. Det er et fald i antal væsentlige ulykker sammenlignet med tallet fra 2018, hvor der var 22 væsentlige ulykker. Danmark er dermed i 2019 fortsat i top fem i EU med færrest antal dræbte og alvorligt tilskadekomne målt per mio. kørte tog-kilometer.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen peger dog på, at 2019 var præget af dødsulykken på Storebæltsbroen 2. januar, hvor en sættevogns-trailer rev sig løs fra et godstog og ramte et lyntog, der kom kørende i det modsatte stor. Ulykke, der er en af de ulykker, der er med i rapporten, er grunden til, at der skete en stigning i antallet af dræbte i jernbaneulykker fra 10 personer i 2018 til 16 personer i 2019.


Interesserede kan læse Sikkerhedsrapport for jernbanen 2019 her:

 



Jernbaner