NYHEDER 22. OKT 2020 KL. 11:00

Færgekunder får rabatter udbetalt

Af: kollektivtrafik

Borgere i Danmark, der har rejst med færgen mellem Rønne og Ystad i august og september, får som led i S-Regeringens sommerpakke refunderet en del af prisen for deres rejse


Et bredt flertal i Folketinget afsatte med sommerpakken 20 millioner kroner til gratis overfart for biler med handicap-parkeringskort og rabatter til alle på hurtigfærgen til Bornholm i august og september. I alt har 15 gående passagerer med handicap og 2.390 biler med handicap-parkeringskort taget i mod tilbuddet, og resten af pengene bliver ligeligt fordelt på de 178.685 andre rejsende, der har taget turen. Det betyder, at de nu får overført 19.501.129,63 kroner til deres betalingskort.


- Med sommerpakken satte vi i den grad gang i ø-turismen i juli, og vi afsatte også midler til at forlænge sæsonen. For mig er det især en glæde, at 2.405 mennesker med handicap har fået glæde af en gratis tur til Bornholm, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).


Den beregnede rabat bliver ført tilbage til det betalingskort, passagererne har brugt. Der kan dog gå lidt tid, før pengene kan ses på kontoen alt efter hvilken type betalingskort, der er brugt. 


Kunder med faktura vil modtage en kreditnota senest 30. oktober 2020, oplyser Transportministeriet.


Fakta:

Antal passagerer i de forskellige kategorier:

 



Corona Færgeruter