NYHEDER 24. NOV 2020 KL. 09:00

Færdselsstyrelsen præciserer gyldigheden af beviser på taxiområdet

Af: kollektivtrafik

Færdselsstyrelsen er blevet opmærksom på, at styrelsens udsendte nyhedsbrev 14. november om forlængelse af kort og bevisers gyldighed på vejtransportområdet kan give anledning til tvivl. Derfor præciserer Færdselsstyrelsen, at taxi-, limousine- og sygetransportførerkort ikke har fået forlænget deres gyldighed


Færdselsstyrelsen oplyser, at forlængelsen af blandt andet et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring til kategori B (kode 400 og 450) frem til 28. februar 2021 ikke omfatter taxi-, limousine og sygetransportførerkort udstedt af kommunerne.
 
Det betyder derfor, at taxi-, limousine- og sygetransportførerkort ikke har fået forlænget deres gyldighed frem til 28. februar 2021.
 
Hvis man ønsker at ansøge om et chaufførkort hos Færdselsstyrelsen, sker det ikke på baggrund af et kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, men i stedet på baggrund af et taxi-, limousine- eller sygetransportførerkort, der skal være gyldigt på ansøgningstidspunktet.
 
 
Interesserede kan læse mere om ansøgningsproceduren her:
 
 


Taxikørsel