NYHEDER 23. DEC 2020 KL. 09:59

Uddannelses-institutionen får ny direktør

Af: kollektivtrafik

UCplus, som er et datterselskab af Arriva Danmark og som beskæftiger sig med uddannelser på transportområdet, får fra årsskiftet ny administrerende direktør. Den kommende administrerende direktør, Erik Poulstrup, kommer fra stilling som direktør på uddannelsesinstitutionen Lundbæk, Nordjyllands Landbrugsskole, der driver AMU- og EUD-aktiviteter


Erik Poulstrup, der er 45 år, har som direktør på uddannelsesinstitutionen Lundbæk, Nordjyllands Landbrugsskole, udviklet institutionen væsentligt, siden han tiltrådte i 2016. 

Tidligere har Erik Poulstrup arbejdet som ledelses- og virksomhedskonsulent med fokus på forretnings- og organisationsudvikling. Derudover har han gennem karrieren også selv fungeret som underviser i både Danmark og i udlandet - en rolle han altid har sat stor pris på.

Med Erik Poulsen som administrerende direktør får UCplus en leder, som har en både bred og dybdegående erfaring inden for efteruddannelsesmarkedet.

 



Navne