Debat: Haves: Infrastrukturplan. Ønskes: Grøn mobilitetsplan
Af: kollektivtrafik
For efterhånden mange måneder siden annoncerede Regeringen, at der ville komme en ”Grøn mobilitetsplan” i stedet for - som vi plejer cirka hvert 10. år - en infrastrukturplan. Nu foreligger Regeringens udspil, og vi må konstatere, at vi har fået en…Infrastrukturplan 2035. Ikke grøn. Men sort. I bedste fald grå.
Men der er jo afsat 59 mia. DKK til veje og 80,7 mia. DKK til jernbaner og herunder letbane og BRT. Hvordan i alverden kan man mene, at dette ikke er grønt og bæredygtigt?
Først og fremmest fordi infrastrukturplanen ikke er udtryk for en grundlæggende ambition om og vilje til at flytte danskernes transport i en mere bæredygtig og klimavenlig retning.
Infrastrukturplanen bygger på et præmis om, at der er mange biler og der kommer endnu flere biler til. Ligesom der er kommet ½ mio. flere biler på gaderne i løbet af de seneste 10 år lægges implicit til grund, at yderligere ½ mio. biler kommer til i løbet af de næste 10 år. Infrastrukturplanens vejprojekter - om end individuelt velbegrundede - understøtter denne udvikling mod flere biler. Det ligner, at Regeringen har overtaget dogmet om, at når først vi får gang i elbilerne bliver alt godt. Grønne veje. Det lader heller ikke til at være en ambition med planen, at væksten i biltrafikken skal stagnere, reduceres eller, at vi skal udnytte den eksisterende vejinfrastruktur bedre og klogere. Selvom fremtidens biler bliver eldrevne, bliver energiforbruget, klimabelastningen og trængslen fra vejtrafikken større. Og hvordan var det lige med infrastruktur og klima?
Infrastrukturplanen understøtter ikke målet om 70 pct. af drivhusgasudledninger i 2030. Transportsektoren står for ¼ af Danmarks drivhusgasudledninger. Infrastrukturplanen er med regeringens egne ord ”klimaneutral”. Ikke just en imponerende målsætning selvom - må vi erkende - klimaudfordringen er svær for transportområdet.
Men det er jo indtil videre et udspil fra Regeringen. Det kan tilpasses. Her er nogle forslag:
• Infrastrukturplanen skal gennemtænkes med en klokkeklar og operationel målsætning om at flytte persontrafikken i en mere bæredygtig retning. Transporten skal i væsentligt mindre grad bero på individuel transport i en kasse på fire hjul bygget af metal og plastik og med en gennemsnitlig vægt på cirka 1.200 kg.
• Togfonden DK’s resterende ambitioner og projekter skal følges til dørs med konkrete aftaler.
• En samlet aftale om infrastrukturplanen kunne være en god lejlighed til også at skabe sikkerhed om lokalbanernes økonomi og de udfordringer de står foran i forhold til jernbaneinfrastruktur, signalprogrammer og grøn omstilling. Lokalbanerne udgør flere steder rygraden i den regionale infrastruktur, så dette skal der findes en løsning på.
Infrastrukturplanens understøttelse af den bæredygtige mobilitet lokalt og regionalt er desværre mangelfuld:
- Infrastrukturplanen har stærk opbakning til to BRT-projekter i Region Hovedstaden. Det drejer sig om BRT-linjerne på 200S og 400S med en forventet statslige andel af anlægsomkostningerne på hhv. 0,6 mia. DKK og 1,0 mia. DKK. Første skridt er yderligere forundersøgelser. Men de jyske vækstlokomotiver Aalborg og Aarhus, der i den grad præges af stigende trængsel har også meget BRT-projekter i støbeskeen (Plusbus II i Aalborg og BRT på Ringvejen i Aarhus) som Staten uden tøven bør understøtte tilsvarende.
- Den kollektive bustrafik har over 300 mio. passagerer om året og flextrafikken 7,4 mio. (stødt stigende). Især bybusserne er godt i gang med omstilling til eldrevne busser, mens udfordringen er større for regionale busser og flextrafikken. I infrastrukturplanen 2035 er afsat 250 mio. DKK i en pulje til grøn omstilling af dette område. Her savner KTF en større opbakning til dette vigtige område. Det er formentlig med bustrafikken, at man komme allerlængst for pengene, hvis man kombinerer en grøn omstilling med en målrettet indsats for at tiltrække flere passagerer til busserne.
- Knudepunkter og tankegangen om at kombinere kollektiv trafik, delemobilitet, samkørsel, cykler, parkér og rejse med udvikling af lokalt liv, handel, rekreation og fritid omkring de trafikale knudepunkter udgør en væsentlig ingrediens i den opskrift, der skal få flere passagerer om bord i den kollektive trafik. Bortset en pulje på 250 mio. DKK til mere liv og grønnere stationer i hele landet, mangler infrastrukturplanen midler til at understøtte denne meget centrale udvikling. Knudepunkterne er karakteriseret ved, at de både omfatter de centrale togstationer, rutebilstationer og terminaler samt individuelle stoppesteder i yderste led.
- Cyklen har fået en central plads i oplægget. 50 mio. DKK til cykelparkering og 520 mio. DKK til cykelpulje lyder også af meget, men i betragtning af den revolution som cykeltrafikken og kombinationen af cykeltrafik med kollektiv trafik kan bidrage med i forhold til klima, trængsel og sundhed, er det langtfra nok.
Med andre ord skal der ganske store ændringer til før Regeringen - også med rette - kan ændre titlen fra Infrastrukturplan 2035 til Grøn Mobilitetsplan 2035.
Lasse Repsholt, Formand, Kollektiv Trafik Forum
Debat