NYHEDER 7. MAJ 2021 KL. 08:43

Borgere i Brønderslev kommune kan nu køre flextur 24/7

Af: kollektivtrafik

Nu har borgerne i Brønderslev kommune mulighed for at benytte NTs flextrafik til kørsel internt i kommunen om natten. Projektet evalueres efter 6 måneder, og hvis projektet bliver en succes, så vil NT arbejde på at udbrede konceptet til resten af Region Nordjylland


Som det er tilfældet i det meste af Danmark, så er antallet af taxivognmænd faldet markant. Det betyder, at borgerne i Brønderslev kommune oplever en begrænset bevægelsesfrihed, når den kollektive trafik ikke kører, og når bilen ikke er et alternativ.

- Vi ønsker at give vores borgere størst mulighed for at bevæge sig frit rundt i kommunen. Derfor har vi sammen med NT set på, hvordan vi kan udnytte de eksisterende tilbud i den kollektive trafik, så der er øgede muligheder for at komme frem og tilbage også i nattetimerne. Vi har allerede et produkt – flextur, som vi nu udvider til også at gælde i nattetimerne, siger Peter Stecher (K), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune.


Hos NT ser man frem til pilotprojektet.

- Udover den traditionelle kollektive trafik som busser og tog, så håndterer vi hovedparten af kørslen af borgere, når de skal til og fra læge, sygehus, aktivitetstilbud og lign. Det betyder, at vi allerede har samarbejde med mere end 130 vognmænd, og vi har samtidig et system, der optimerer kørslen, så så mange som muligt rejser sammen. Det kan vi lige så godt udnytte til i første omgang at forbedre mobiliteten for borgere i Brønderslev kommune, siger Mette Henriksen, der er chef for Kunder & salg hos NT.


I projektperioden vil følgende serviceniveau være gældende:



Flextrafik