NYHEDER 21. JUN 2021 KL. 15:00

Kunderne på Bornholmerfærgerne er blevet spurgt

Af: kollektivtrafik

Ny kundetilfredshedsundersøgelse viser, at passagererne på færgerne til og fra Bornholm, har været overvejende tilfredse med deres rejse i foråret


Selvom coronapandemien har budt på en række udfordringer for færgetrafikken til og fra Bornholm, viser den nyeste tilfredshedsmåling, at passagererne har været tilfredse med deres rejse. Der ses endda en lille stigning i tilfredsheden i forhold til højsæsonen 2020.

- Færgerne til og fra Bornholm er afgørende for øboerne og for turisterne. Corona har i den grad udfordret både passagerer og transportører. Alligevel viser målingen en stor tilfredshed med rejsen, og det ser jeg som et klart tegn på, hvor stor en indsats og tålmodighed alle parter har ydet for at få tingene til at fungere i denne helt særlige situation, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Målingen viser blandt andet, at Molslinjen A/S ligger på bodstrin nul ud af fem på alle målte kategorier - herunder personlig betjening, rengøring og vedligeholdelse samt information og billetkøb.

Tilfredshedsmålingen er gennemført i perioden fra 10. marts til 9. april 2021. Selvom målingen er sket under coronapandemien, svarer antallet af passagerer og respondenter til niveauerne i 2019.


Interesserede kan se kundetilfredshedsundersøgelsen her:

 



Færgeruter