NYHEDER 7. SEP 2021 KL. 13:40

Politisk aftale på Sjælland åbner for hurtig bus-forbindelse

Af: kollektivtrafik

Politikerne i Region Sjælland har fået forhandlet budgettet for 2022 på plads. Aftalen, der bakkes op af alle partier i Regionsrådet, betyder, at der skal etableres en ny busrute mellem Næstved og Slagelse


Den nye busrute skal generelt styrke den kollektive trafikbetjening mellem Næstved og Slagelse og forbedre borgernes muligheder for at komme til sygehusene i de to byer. En direkte busforbindelse vil betyde færre skift og nedbringelse af rejsetiden.

Den nye forbindelse skal køre som en ekspresbus-forbindelse mellem Næstved og Slagelse - i første omgang som et toårigt forsøg.