Af: kollektivtrafik
Når man som borger på Fyn skal sætte sit kryds ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg tirsdag 16. november, holder FynBus endnu en gang klar med et tilbud om at transportere borgerne gratis frem og tilbage til valgstederne bed bus eller flextur
Det betyder, at man gratis kan køre med alle regional-, by-og lokalbusser, når man skal ind og afgive sin stemme, og den gratis kørsel gælder begge veje på valgdagen. Når man stiger på bussen, viser man blot sit valgkort til chaufføren, og man får så udleveret en valgbillet, som gælder retur i bussen.
Flexturen er også gratis
Man kan også benytte sig af en gratis flextur, hvis ens kommune tilbyder flexture. Flexturen skal bestilles på FynBus' flextur's telefonnummer 63 11 22 55, og man skal huske at gøre opmærksom på, at man skal køres til et valgsted.
Beslutningen om gratis buskørsel i forbindelse med et landsdækkende valg blev vedtaget af FynBus' bestyrelse i forbindelse med Folketingsvalget i 2011, og beslutningen gælder Folketingsvalg, valg til EU-Parlamentet og kommunal- og regionsrådsvalg.