Af: Mikael Hansen
Udvikling og drift af en fælles platform for kollektiv trafik og mikromobilitet kræver et nyt greb i samarbejdet mellem private og offentlige parter og en ny fordeling det offentlige tilskud. Det var nogle af pointerne i et dansk-svensk webinar den 18. januar
Det dansk-svenske webinar ”Nye forretningsmodeller som forudsætning for bæredygtig mobilitet” blev afholdt 18. januar med Gate 21 som vært og Mobility Forum under Greater Copenhagen som arrangør.
Op og ned med MaaS
MaaS lå som understrøm under hele webinaret, både som en inspiration til at prøve noget nyt, som en målestok for kvaliteten af nye ideer og som et fjernt ideal, for vi kan altid integrere endnu bedre og gøre en app endnu mere brugervenlig. MaaS, Mobility as a Service er ideen om en fuldt integreret mobilitetstjeneste, som kan rumme alt fra kollektiv trafik til taxikørsel og elløbehjul i en enkelt app på mobilen – en løsning som ideelt set kan løse alle mobilitetsopgaver i persontransporten.
Drive Sweden er et rammeprogram for forsøgsprojekter indenfor MaaS-området – altså projekter, som integrerer ”hårde og bløde” transportformer digitalt og fysisk og med automatiseret transport tilføjet til det oprindelige MaaS-koncept. Drive Sweden har et par håndfulde projekter i gang og det karakteristiske er, at der er utrolig mange parter involveret i projekterne – private og offentlige. Behovet for koordinering er meget stort. God koordinering udpeges som et selvstændigt succeskriterium for denne type projekter.
LIMA er et sådant demonstrationsprojekt udført i kvarteret Lindholmen i Gøteborg i Sverige. Der var 19 projektparter, som har tilbudt beboerne i området en mobilitetsløsning med mange elementer – en relativt avanceret MaaS-udgave. Coronatiden oprandt netop da LIMA skulle i drift. Karakteristisk var det at 312 personer meldte til forsøget, heraf blev 109 personer godkendt som testere, men kun 11 personer deltog i praksis i forsøget.
Elektriske løbehjul i Namsos i Norge blev lanceret som supplement til kollektiv trafik m.v. af et privat firma i samarbejde med den innovative Namsos Kommune og en række andre parter. Løbehjulsudbyderen havde praktisk erfaring med alle opgaver med løbehjulene, og der blev aftalt en fordeling af opgaver og af økonomien. Størst succes havde projektet under store sports- og musikbegivenheder, hvor der var virkelig mange brugere. Den økonomiske byrdefordeling endte med at blive det største diskussionsemne. Hvordan kan et privat firma tjene penge på en traditionel kommerciel basis (kommerciel forretningsmodel), samtidig med at der ydes offentligt tilskud?
NaboGo er et dansk privat samkørselsfirma, som samarbejder tæt smmen med offentlige trafikselskaber om mobilitetsløsninger. NaboGo har valgt den forretningsmodel, at deres samkørsel er en del af den kollektive trafik, de respekterer hermed trafikselskabernes planlægning og tilpasser sig til denne. Forretningsmodellen er meget enkel med gennemskuelige priser for samkørselsdelen. Opgaven er at overbevise både bilister og potentielle passagerer om fordelene i NaboGOs koncept. Det går det tilsyneladende meget godt med i både Nordjylland, Vestsjælland, Blekinge og Noord Brabrant i Holland.
Susanne Krawack fra CONCITO tog afsluttende et helikopterperspektiv på problemerne med at integrere mikromobiltet med kollektiv trafik. Hun så hovedopgaven i bæredygtig mobilitet som at erstatte korte bilture med ”noget bedre”. Opgaven i MaaS er at samle fordelene fra to verdener: Initiativ og nærhed til brugerne fra den private sektor og det brede og vidt forgrenede tilbud til alle fra den offentligt støttede kollektive trafik. Den tredje vigtig faktor er det lokale initiativ – græsrodsspektet – som ofte risikerer at blive ”kørt over" af de professionelle parter. Hun konstaterede også, at stort set alle aktører indefor mikromobilitet er afhængige af en bred vifte af offentlige tilskud. Hun opfordrede til at gentænke måden at give offentlige subsidier på, så bæredygtig mobilitet blev stimuleret mere effektivt og fordelingen af tilskud blev mere retfærdig.
Webinaret kan desværre ikke genses.
Den videre diskussion kan følges på LinkedIn i gruppen Mobility Forum (kræver profil på LinkedIn)