Af: kollektivtrafik
Fredag 24. juni tager transportminister Trine Bramsen (S), Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), og Movia's administrerende direktør, Dorthe Nøhr Pedersen, første spadestik til den nye terminal til fjernbusser i København. Den nye terminal kommer til at ligge ved Dybbøls Bro
Vejdirektoratet anlægger i samarbejde med Københavns Kommune og Movia den nye busterminal for fjernbusser ved S-togsstationen Dybbølsbro i København. Terminalen skal give de cirka 1,4 millioner årlige passagerer, som hver dag kører ind og ud af hovedstaden, en bedre og mere sikker rejse end det er tilfældet i dag, hvor fjernbusserne holder ved kantstenene ved Ingerslevsgade tæt på Hovedbanegården.
De mange fjernbuspassagerer og busselskaber kan efter tidsplanen forvente at tage Københavns Busterminal i brug i sommeren 2023.
De første spadestik bliver taget ved et arrangement fredag 24. juni på byggegrunden på Carsten Niebuhrs Gade over for IKEA-byggeriet.
Interesserede kan læse mere om fjernbusterminalen i København her: