NYHEDER 13. OKT 2022 KL. 12:41

Infrastruktur i Hovedstaden: Idéfase for Østlig Ringvej resulterer i nyttige input

Af: kollektivtrafik

Idéfase for Østlig Ringvej resulterer i nyttige input
Den endelige linjeføring og konkrete udformning af en Østlig Ringvej er endnu ikke fastlagt, og projektet skal undersøges grundigt.

Den igangværende idéfase forud for miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej har afstedkommet en række forslag og ideer til, hvad de forestående undersøgelser kan inddrage, og der er stadig tid til at komme med flere input. Den endelige linjeføring og konkrete udformning af en Østlig Ringvej er endnu ikke fastlagt, og projektet skal først undersøges grundigt, før der kan træffes en endelig beslutning om projektet. Frem til 31. oktober er der mulighed for at komme med input til den forestående miljøkonsekvensvurdering


Idéfasen forud for miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej blev skudt i gang 5. september og løber frem til 31. oktober. Formålet med idéfasen er at modtage forslag og ideer til, hvad der med fordel kan indgå i miljøkonsekvensvurderingen af en Østlig Ringvej. Ringvejen skal forbinde Helsingørmotorvejen i nord med Øresundsmotorvejen i syd, så der skabes en ny østlig ringvej, der forbedrer fremkommeligheden i hovedstadsområdet og leder biltrafik uden om det centrale København.

- Lovgivningen fastlægger på forhånd en lang række emner, som skal undersøges, men vi vil også meget gerne have andre input, så vi ikke overser vigtige og gode vinkler, forslag og ideer. Det kan eksempelvis dreje sig om særlige lokale hensyn til natur- og miljømæssige forhold, forslag til at håndtere potentielle virkninger fra projektet eller idéer til, hvordan projektets positive effekter, som fx færre køretøjer gennem indre by og brokvartererne, kan forstærkes yderligere, siger Christina Berlin Hovmand, der er projektchef på Østlig Ringvej i Sund & Bælt.

Hun glæder sig derfor over, at der allerede er indkommet en række input og ser frem til flere, inden idefasen slutter 31. oktober 2022. Flere af forslagene er også blevet nævnt på et af de tre borgermøder, Sund & Bælt har afholdt i forbindelse med idéfasen.

- Vi har blandt andet modtaget ingeniørmæssige forslag og ønsker om at sikre, at undersøgelserne eksempelvis også - som loven foreskriver - får set på påvirkningen af sejladsforholdene. Det er værdifulde input, og jeg håber, at vi får endnu flere, siger Christina Berlin Hovmand.

Efter idéfasen vurderer Sund & Bælt de modtagne ideer og forslag, så dem, der ligger inden for rammerne af opgaven, kan blive taget med i det videre arbejde med miljøkonsekvensvurderingen. Der udarbejdes et notat på baggrund af de indkomne idéer og forslag, som offentliggøres og indgår i det videre arbejde med projektet.

Den endelige linjeføring og konkrete udformning af en Østlig Ringvej er endnu ikke fastlagt, og projektet skal først undersøges grundigt, før der kan træffes en endelig beslutning om projektet.


Man kan læse mere om Østlig Ringvej på www.oestligringvej.dk

Om Østlig Ringvej:

 

Om miljøkonsekvensvurdering:

En miljøkonsekvensvurdering (tidligere kaldet VVM) skal belyse påvirkningen af en række forhold og indeholde forslag, der kan reducere negative påvirkninger og forstærke positive effekter.

Det gælder for eksempel:


Billedetekst:

Den endelige linjeføring og konkrete udformning af en Østlig Ringvej er endnu ikke fastlagt, og projektet skal først undersøges grundigt, før der kan træffes en endelig beslutning om projektet. Frem til 31. oktober er der mulighed for at komme med input til den forestående miljøkonsekvensvurdering.



Infrastruktur