Af: Mikael Hansen
Jernbanen har ikke personalemangel, tværtimod. DSB har nemt ved at tiltrække kvalificerede ansøgere til tre typer stillinger i togdriften: Lokomotivførere, bybaneførere og togførere. En større teknologisk ændring i S-togsdriften i Storkøbenhavn betyder introduktion af en nye medarbejderkategori, bybaneføreren.
Endelig. Det nye digitale signalsystem, CBTC, på S-togsnettet i Storkøbenhavn er installeret, godkendt og taget i brug. Det indebærer en ny halvautomatisk driftsform på S-togsnettet, og det har givet plads til en ny type medarbejder, bybaneføreren, som gennemgår en helt ny uddannelse i DSB’s eget regi. Det betyder også, at en større gruppe af DSB’s lokomotivførere, som hidtil har kørt S-tog, enten skal omskoles til bybaneførere eller på sigt overføres til andre togtyper.
- Den nye uddannelse som bybanefører tager 2½ måned, hvor en lokomotivfører uddannes i 10½ måned, fortæller underdirektør Michael Sloth Højgaard, DSB. Han fortsætter:
- Mange lokomotivførere er blevet omskolet til den nye driftsform på S-togene, men der er også en del, som har takket nej og har valgt at arbejde for andre jernbaneoperatører. Det skal dog siges at nogle af disse senere er vendt tilbage til DSB og S-togene. Der er en høj grad af stolthed blandt lokomotivførerne, og den spiller givetvis ind i denne sag.
Rekordsøgning til den nye uddannelse
DSB har beregnet, at der skal bruges ca. 60 nye bybaneførere med den nye uddannelse i løbet af 2023.
- Vi designede en informationskampagne for at tiltrække ansøgere til den nye uddannelse, og jeg må sige at vi blev meget overraskede over den enormt store interesse, fortæller Michael Sloth Højgaard og fortsætter:
- Da kampagnen havde kørt i lidt over en uge, havde vi fået 850 ansøgninger, og vores telefoninformation kunne slet ikke følge med. Vi besluttede derfor at lukke kampagnen og at lukke for yderligere ansøgninger. Siden har vi måttet øge bemandingen i HR-afdelingen for at behandle de mange ansøgninger.
- Det foreløbige indtryk er, at det er lykkedes at få den diversitet, som vi også havde ønsket. Det gælder både i forhold til alder, køn, uddannelse og erfaring.
Michael Sloth Højgaard ser uddannelsen og jobbet som bybanefører som sammenlignelig med en letbanefører.
Den nye driftsform på S-togsnettet betyder også, at de lokomotivførere, som kører S-tog i den nye driftsform, hurtigt vil kunne omskoles til fjern- og regionaltogene – den såkaldte litra-uddannelse. Michael Sloth Højgaard vurderer, at DSB i øjeblikket ikke har behov for at uddanne flere lokomotivførere.
God søgning til togføreruddannelse
DSB har også sin egen uddannelse af togførere, den personalegruppe, som har ansvaret for sikkerheden i togdriften og som foretager billetkontrol af passagererne.
- Vi har en god søgning til togføreruddannelsen, forklarer Michael Sloth Højgaard og fortsætter:
- DSB forventer at skulle ca. 25 nye togførere i 2023, og vi har fået mere end 200 ansøgninger til disse jobs og den tilhørende uddannelse.
- DSB’s togdrift har nogle meget attraktive jobtyper, og det betyder at vores medarbejdere som regel bliver i jobbet i mange år, og vi har derfor slet ikke de personaleudfordringer, som bus- og taxabrancherne oplever i øjeblikket, siger Michael Sloth Højgaard, underdirektør i DSB. Han slutter:
- De større personaleændringer hos os sker fortrinsvis på grund af naturlig afgang og på grund af teknologiske fornyelser, som den vi har oplevet på S-tog i år, samt overdragelse af togkørsel mellem forskellige operatører, som det f.eks. skete sidste år, hvor DSB afgav en større portion kørsel til Arriva og Lokaltog.
Ca. 2500 personer arbejder som lokomotivførere, bybaneførere og togførere i DSB.