Af: kollektivtrafik
Rejs bæredygtigt - og vær samtidig med til at rejse skov i Danmark. Det er DSB's budskab til de erhvervsrejsende
DSB konstaterer i sin netop afsluttede og offentliggjorte årsrapport for 2022, at budskabet har virket efter hensigten. Den stigende miljøbevidsthed og en øget indsats rettet mod virksomheder har været med til at sikre en vækst på 6 procent i antallet af erhvervsrejser og en stigning på 19 procent i omsætningen for erhvervsrejser i 2. halvår 2022 sammenlignet med 2. halvår 2019.
- Kundefremgangen over Storebælt viser, at toget er en stærk og konkurrencedygtig transportform - især på de længere rejser. Det er godt nyt for både miljøet og for DSB, siger
Flemming Jensen, der er administrerende direktør i DSB.