Af: kollektivtrafik
Den tyske Siemens-koncern, som blandt andet producerer lokomotiver, afsluttede i 2022 leverancen af 42 elektriske Siemens Vectron-lokomotiver til DSB. De første nye elektriske Vectron-lokomotiver blev leveret til DSB i september 2022 - og de sidste i september sidste år
EB-el-lokomotiverne, som Siemens Vectron-lokomotiverne hedder hos DSB, trækker dobbeltdækkervognene i den sjællandske regionaltogstrafik. De kan køre i Danmark og Tyskland og skal trække de kommende Talgo-togvogne, der skal sættes ind mellem Danmark og Tyskland.
Med de elektriske lokomotiver har DSB fjernet dieselpartikler og NOx'er fra driften af regionaltogstrafikken på Sjælland, hvilket er afgørende for, at DSB kan nå sit miljømål: Ingen partikeludledning fra togenes motorer - undgå miljøbelastning.
I 2022 har kørslen med ellokomotiverne betydet en reduktion i DSB’s partikeludledning på 54 procent af DSB’s samlede partikeludledning i forhold til 2021.
Efter en kort indkøringsperiode har EB-ellokomotiverne en høj driftsstabilitet med over 55.000 kørte kilometer mellem såkaldte hændelser i andet halvår 2022.