Af: kollektivtrafik
Efter efterårets jobmesse inviterer Dekra, der er Danmarks største samlede udbyder af transportuddannelser, til jobmesse i uge 12. Her får ledige chauffører og andre interesserede mulighed for at møde en række virksomheder fra transportbranchen, der står klar til at fortælle om jobmulighederne hos dem
Det er syvende år, at Dekra afholder jobmesse, og virksomheden ser frem til endnu en gang at byde de besøgende velkommen til messe.
- Vi glæder os meget til igen at åbne dørene til vores jobmesse. Det er nu syvende år, at vi afholder jobmesse, og vores erfaring er, at det giver en helt anden dynamik, når man mødes ansigt til ansigt. De besøgende kan præsentere sig direkte og spørge ind til virksomheden og arbejdet uden at skulle igennem en jobsøgningsproces. Det gør rekrutteringsprocessen lettere for både de besøgende og virksomhederne, og det er både med til at skabe match her-og-nu, men også match på længere sigt, siger Troels Lund, der er kommerciel direktør hos Dekra.
Alle er velkomne
Jobmessen er for virksomheder og ledige - og også for dem, der har et job, men som overvejer at skifte til et job i transportbranchen.
- Der er fortsat brug for nye chauffører i Danmark, så vi håber, at jobmessen kan være med til at inspirere flere til at gå den vej. På jobmessen kan de besøgende få en snak med forskellige transportvirksomheder og dermed få et godt indblik i, hvordan det er at arbejde som chauffør. Det er på messen også muligt at få information om de forskellige uddannelser inden for transportbranchen og høre mere om Dekra's tilbud om jobgaranti. Derved kan de besøgende få en god fornemmelse af, om et job i transportbranchen kan være det rigtige match for dem, siger Troels Lund.
Efterårets jobmesse var en succes
Sidst, Dekra afholdt jobmesse, var i september sidste år, og her deltog over 800 besøgende og 80 virksomheder på landsplan. På jobmessen blev der givet hånd på konkrete ansættelser, og der blev lavet aftaler om efterfølgende jobsamtaler. Hos Dekra håber man på, at jobmessen i år bliver en ligeså stor succes.
- Vi har oplevet en stor tilslutning til jobmessen fra landets virksomheder, så de besøgende kan se frem til at møde et bredt udvalg af spændende virksomheder i hele landet. Der er også allerede mange besøgende, der har tilmeldt sig messen, og med mulighed for at tilmelde sig helt frem til dagen for den enkelte messe, så satser vi på, at besøgstallet bliver rigtig pænt. Det tegner til at blive en rigtig god messe igen i år, siger Troels Lund.
Det er gratis at deltage på jobmessen både for besøgende og virksomheder.
Her afholder Dekra jobmessen:
21. marts:
22. marts:
23. marts:
Jobmessen er åben for besøgende fra kl. 10.00-12.00 i alle byerne med undtagelse af Brøndby, hvor åbningstiden er fra kl. 10.00-13.00.
Tilmelding til jobmessen kan ske på www.dekra.dk/jobmesse eller på telefon 70 60 65 00.