Af: kollektivtrafik
I dag tager det flere uger før, en nyuddannet chauffør får det kørekort, der giver ham lov til at sætte sig bag rattet. Arbejdsgiverforeningen KA peger på, at den nuværende praksis - ud over at være langsommelig - også er belastende for samfundsøkonomien, fordi en del nyuddannede chauffører typisk er på dagpenge eller kontanthjælp i ventetiden
Arbejdsgiverforeningen KA foreslår derfor en ny praksis, så de nyuddannede kan komme ud at køre med det samme.
Indfør et midlertidigt kørekort, så nyuddannede chauffører kan køre med det samme.
Arbejdsgiverforeningen KA vil drøfte forslaget med transportminister Thomas Danielsen (V) på et møde tirsdag 2. maj.
Ud over ventetiden og dagene på dagpenge eller kontanthjælp har transporterhvervet brug for arbejdskraften.
Derfor giver det ifølge KA ikke nogen mening, at have "en rigid praksis, der forhindrer medarbejderne i at komme i gang med at bruge den uddannelse, de har gennemført".
- Den lange ventetid er et stort og generelt problem i branchen, så der er brug for handling. Hvis vi indfører en ny praksis, som gør det muligt at udstede et midlertidigt chaufførkort umiddelbart efter, chaufføruddannelsen er afsluttet, vinder alle på det: Samfundet sparer penge, den nyuddannede kan komme i gang med det samme, og virksomheden får glæde af en ekstra medarbejder, siger René Nord Hansen, der er politisk chefkonsulent i KA.
Hos Vojens Taxi Service ApS har man problemet tæt inde på livet.
- Som nyuddannet er man fuld af gejst og vil gerne i gang med det samme. Den lange ventetid betyder, at en del mister ævred og finder et andet job i en helt anden branche. Det er ærgerligt og spild af gode kræfter, når nu samfundet, virksomheden og medarbejderen har brugt tid og penge på uddannelsen, siger Thomas Schrøder, der er medejer og administrerende direktør hos VTS.
- Det bør være sådan, at der udstedes et midlertidigt chaufførkørekort, når man har bestået sin uddannelse. I mange andre sammenhænge er det muligt at udstede midlertidige kort og tilladelser, så det burde også være muligt her, siger Thomas Schrøder videre.
Om Arbejdsgiverforeningen KA:
Arbejdsgiverforeningen KA - Kristelig Arbejdsgiverforening - blev oprettet i 1899 som Kristeligt Dansk Fællesforbund (KDF) i 1899. Oprettelsen var arbejdsgivere og lønmodtagere fælles om, og de mødtes under nøgleordene samarbejde og dialog.
Baggrunden for at stifte KDF var, at mange mennesker med et kristent livs- og menneskesyn ikke kunne forlige sig med at bekæmpe hinanden via lange og dyre konflikter. Derfor udtænkte man et alternativ til konfliktløsning: forhandling - mægling - voldgift.
I 1931 blev man enige om, at tiden var moden til at splitte KDF op i en arbejdsgiver- og en lønmodtager, og siden da har KA været en uafhængig og selvstændig arbejdsgiverforening.
Frem til 1960 var KA en stor forening med mange medlemmer, men op gennem '60erne og '70erne faldt medlemstallet drastisk, og midt i '80erne blev bunden nået med et par hundrede medlemsvirksomheder. Siden er antallet af medlemmer vokset støt og roligt, så KA i dag er arbejdsgiverforening for knap 1400 virksomheder.
KAs medarbejdere rådgiver dagligt medlemmer i alle former for spørgsmål vedrørende arbejdsmarkedets love og overenskomster.
KA har gennem alle årene haft hovedkontor i Randers, og i 2011 rykkede organisationen ind i et moderne kontordomicil på Alsvej.
(Kilde ka.dk)