NYHEDER 19. JUN 2023 KL. 14:36

Entreprenører fundet til sidste etape af kommende trafikknudepunkt i Hovedstaden

Af: kollektivtrafik

I 2024 bliver Ny Ellebjerg-station til København Syd - og et nyt trafikknudepunkt, hvor passagerer fra Metroen, S-tog, regionaltog og fjerntog vil gøre stationen til en af landets største. Metro-selskabet har nu fundet entreprenører til sidste etape af det store anlægsprojekt


Arbejdet med at ombygge Ny Ellebjerg til København Syd er gået i gang, og Metroselskabet har nu valgt den entreprenør, der skal etablere de nye perroner langs Øresundsbanen samt en gangtunnel under selve banen, så passagerer kan komme til og fra det underjordiske omstigningsområde, der kommer til at forbinde transportmulighederne på København Syd.
 
Vinder af kontrakten blev et konsortium bestående af Aarsleff Rail A/S og Per Aarsleff A/S, der allerede er involveret i arbejdet med selve omstigningsområdet på København Syd, der står klar i 2024. De nye Øresundsperroner og gangtunnel forventes at stå klar i 2025, så der skabes en mere direkte forbindelse mellem de forskellige landsdele og Københavns Lufthavn samt Øresundsregionen.
 
Direktør i Metroselskabet, Erik Skotting, peger på, at når Øresundsperronerne er klar til brug, vil de medvirke til, at København Syd kan blive blandt landets største stationer og indtager sin rolle som et vigtigt trafikknudepunkt for regionen og hele landet.
 
Hos Aarsleff Rail A/S og Per Aarsleff A/S betegner administrerende direktør i Aarsleff Rail, Thomas Mollerup, projektet som vigtigt, da det indeholder en lang række discipliner, Aarsleff Rail A/S og Per Aarsleff A/S har ekspertise indenfor - eksempelvis spor, fundering, konstruktioner og logistik. 
 
- Med Øresundsperronerne får vi mulighed for at binde en sløjfe på den pakke af projekter, som vi har udført i Ny Ellebjerg-området for Metroselskabet, og vi ser frem til at bygge sidste etape og fortsætte det gode samarbejde, siger Thomas Mollerup.
 
 
Fakta om København Syd som nyt trafikknudepunkt:


Letbaner/Metro