NYHEDER 20. JUN 2023 KL. 11:17

Undersøgelse fra flyselskab: To ud af tre i Danmark planlægger en flyvetur til udlandet

Af: kollektivtrafik

En ny nordisk undersøgelse, som Novus har gennemført for flyselskabet KLM, viser, at 65 procent i Danmark planlægger at flyve udenlands i år. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.000 menensker i alderen mellem 18 og 79 år


Undersøgelsen havde fokus på holdninger til flyvning og bæredygtighed og viser, at der i Norden en stor opmærksomhed på klimapåvirkningen fra fly, men tæt på en tredjedel synes, det er svært at være klimabevidst flypassager.

- I takt med, at sommerferien nærmer sig, oplever vi en stigende interesse for at rejse bæredygtigt blandt vores passagerer. Man kan gøre meget. Noget af det mest effektive i forhold til klimaet er at tilføje ekstra bæredygtigt flybrændstof (SAF), når man booker sin billet, hvilket kan reducere CO2-udledningen med helt op til 80 procent,  siger Maria Hagelberg, der er marketing manager hos Air France og KLM i Norden.

- Det er også en rigtig god ide at pakke let, da mængden af bagage har stor indflydelse på brændstofforbruget. Og så bør man naturligvis vælge et af de selskaber, der aktivt arbejder for en mere bæredygtig luftfartsindustri, siger hun videre.

Ifølge undersøgelsen af holdninger til flyvning og bæredygtighed vil over halvdelen (59 procent) af borgere i Danmark gerne flyve mere, end de gør i dag, og 65 procent planlægger at flyve udenlands i år. Årsagen til den store rejselyst er for de fleste (79 procent) at opleve nye steder og kulturer efterfulgt af vejret (52 procent) og at skifte miljø (30 procent). På nordisk plan er mellem 30 og 50 procent opmærksomme på klimapåvirkningen fra fly, men tæt på en tredjedel synes, det er svært at træffe bæredygtige valg, når de skal flyve.

- Alle forecasts viser, at antallet af flyrejser stiger og vil fortsætte med at gøre det. Derfor har flyselskaberne ikke blot et ansvar for at gøre flyrejser mere bæredygtige, men også for at engagere og informere passagererne om at rejse mere bæredygtigt, siger Anita Wagner Feddersen fra KLM.

Det fremgår også af undersøgelsen, at det er i Danmark, at man er mest villig til at betale ekstra for at flyve bæredygtigt. 7 ud af 10 i Danmark (68 procent) er klar til at betale mere mod 56 procent i Sverige og 47 procent i Norge. Uksempel er 17 procent i Danmark parate til at betale 5 procent ekstra for at flyve bæredygtigt, 13 procent er klar til at betale 20 procent mere, mens hovedparten (26 procent) gerne vil betale 10 procent ekstra. 24 procent ønsker ikke at betale mere.


Blandt de øvrige konklusioner fra undersøgelsen er:

Bekymrer sig mest om klimaet, når de flyver: 

Træffer bæredygtige valg, når de flyver udenlands: 

Undersøgelsen blev gennemført i februar 2023 af Novus for KLM. Formålet var at undersøge holdningerne til bæredygtighed og flyrejser blandt borgere i Danmark, Sverige og Norge.

Der blev gennemført over 1.000 webinterview med almindelige forbrugere i alderen 18-79 år.