NYHEDER 12. OKT 2023 KL. 10:56

Sydtrafik sætter fokus på trafiksikkerheden

Af: kollektivtrafik

Sydtrafik sætter fokus på trafiksikkerheden

I denne nye satte trafikselskabet Sydtrafik ekstra fokus på trafiksikkerheden i de mørke morgen- og aftentimer. Det skete ved at uddele gratis slå-om-reflekser i busserne med slogan’et “Lys op for stop”, da det kan være svært for buschaufførerne at få øje på passagererne de mørke morgener, som er lige på trapperne


Det gælder om at gøre sig så synlig som muligt, hvis man står og venter på bussen en mørk morgen. Selv ved gadebelysning kan man godt komme til at gemme sig i skyggerne, hvis man ikke gør noget for at stoppe bussen.

- Det er så ærgerligt, hvis bussen kommer til at køre forbi, fordi man ikke var synlig for chaufføren, siger Louise Rasmussen, der er kommunikationskonsulent hos Sydtrafik. 

- Derfor vil vi gerne fortælle vores passagerer, at de aktivt skal gøre sig synlige, når bussen er på vej.

Det kan man blandt andet gøre med at bruge de reflekser, som uddeles i Sydtrafik’s busser fra mandag 2. oktober og så længe lager haves. De fleste har dog også et andet meget nyttigt værktøj i hånden allerede, påpeger Louise Rasmussen.

- Man kan med fordel bruge lommelygten på sin mobiltelefon til at signalere, at man vil med bussen, hvis man står og venter i mørke. Lys dog aldrig chaufføren direkte i øjnene, siger Louise Rasmussen.


Kampagnen fortsætter hen over efterårsferien og falder også sammen med årets Refleksdag, der ligger den torsdag 26. oktober.


Andre trafikselskaber - eksempelvis Midttrafik - har lignende kampagner, hvor der bliver delt grafis reflekser ud.