NYHEDER 6. NOV 2023 KL. 10:52

Helsinki har åbnet en ny letbanestrækning

Af: Redaktionen

Helsinki har åbnet en ny letbanestrækning

Den 25 km lange letbanestrækning blev indviet den 21. oktober 2023 og har forøget letbanenettet med 50 procent. Den nye strækning er et vigtigt skridt for at nå målet om udfasning af fossile brændstoffer i 2030


Den nye letbanestrækning forbinder Espoo’s Keilaniemi og Helsinki’s Itäkeskus-distrikter i dobbeltbyen Helsinki-Espoo.

Letbane- eller sporvognsdrift har en 120 år gammel historie i Helsinki, men i de seneste årtier er der kun fortaget mindre ændringer – indtil i år, hvor letbanenettet er udvidet med 50 procent med den nye strækning. Den nye strækning er bygget i områder, hvor traditionelle bybusser ikke længere kunne klare efterspørgslen.

Byens trafiksystem har gennemgået store ændringer i de seneste tyve år med mange nye gågader, cykelstier og andre tiltag, som har fredeliggjort mange byområder.

Der er planer om flere letbaner i Helsinkiområdet. Letbanerne ses også som en vigtig klimaindsats. Letbanerne i Helsinki forsynes med 100 procent fossilfrit produceret elektricitet, som kommer fra vandkraft og vindmøller.



Bæredygtighed Letbaner/Metro/S-tog