NYHEDER 26. JAN 2024 KL. 12:26

Tog må køre op til 200 kilometer i timen på ny banetrækning

Af: kollektivtrafik

Banedanmark melder banestrækningen mellem København og Ringsted via Køge Nord klar til de kommende tog, der må køre 200 kilometer i timen. Banen opfylder nu alle de krav til spor, kørestrøm og signalsystem - og vedligehold af disse - der er nødvendige for at hæve hastigheden


Siden åbningen af Den nye bane København-Ringsted har vedligeholdet været tilpasset til hastighederne på maksimalt 180 kilometer i timen. For at banen kan lade tog køre 200 kilometer i timen, har Banedanmark opfyldt 29 forskellige krav. Disse krav er nu på plads og godkendt, så hastigheden kan hæves til 200 kilometer i timen. Dermed står banen nu klar, når DSB til efteråret har de første tog klar, der kan køre så hurtigt.

- I første omgang giver det bedre mulighed for at indhente forsinkelser, når togene har mulighed for at køre 200 kilometer i timen. Det styrker stabiliteten og giver passagererne flere tog til tiden. På sigt vil der også være mulighed for at skære en smule af rejsetiden, siger Peter Svendsen, der er trafikdirektør i Banedanmark.

Den højere hastighed er gældende fra Avedøre til Ringsted med undtagelse af enderne og en mindre strækning omkring Køge Nord, hvor hastigheden fastholdes på 180 kilometer i timen.

Da den nye bane København-Ringsted blev indviet i juni 2019, var det med en strækningshastighed på 180 kilometer i timen med mulighed for at hæve hastigheden på et senere tidspunkt. 


Om jernbanen København-Ringsted: