NYHEDER 29. FEB 2024 KL. 10:00

Debat Bæredygtig pendling

Af: Lasse Repsholt

Skatterådet har justeret satserne for befordringsfradraget, men tiden er kommet til en debat om hvordan befordringsfradraget bruges klogt.


Af Lasse Repsholt, formand Kollektiv Trafik Forum

Befordringsfradraget (også kaldet kørselsfradraget) er hævet fra 2,19 kr. / km i 2023 til 2,23 kr. / km. Befordringsfradrag og skattefri kørselsgodtgørelse er hævet for 2024 Ikke mindre end 1,2 mio. danskere der har mere end 12 km til arbejde benytter sig af fradraget. Fradraget beregnes på baggrund af omkostningerne ved at køre i bil, men kan også bruges af pendlere der benytter kollektiv trafik til og fra arbejde.

Befordringsfradraget er nyttigt, da det øger mobiliteten på arbejdsmarkedet og hjælper og tilskynder danskerne til at søge beskæftigelse på afstand fra deres bolig. Mere kritisk kan man også konstatere, at det øger trafikken og belønner danskere for at bosætte sig langt fra deres arbejdsplads eller (omvendt) for ikke at søge beskæftigelse tæt på deres bopæl. Fradraget har understøttet en konstant tendens til at danskerne pendler længere. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er på 10 år vokset fra 19,7 km (2011) til 22,3 (2021). Der er forskelle mellem landsdelene men tendensen er den samme.

 

Flere forhold peger på, at vi bør tage en debat om befordringsfradraget og hvilken nytte vi skal have af det.

 

 

Det er ikke let at opnå alle disse mål uden at løbe ind i nye udfordringer i forhold til administration, enkelthed og retfærdighed, men overvejelserne bør gøres, så vi så vidt muligt understøtter en fremtid med bæredygtig pendling.