NYHEDER 9. APR 2024 KL. 11:19

Rejsekortet er kommet som app - først til nogle tusinde

Af: kollektivtrafik

Her på redaktionen forsøgte vi at være blandt de første 20.000, der downloadede Rejsekort som app for at få mulighed for at checke ind og ud med et enkelt swipe på telefonen, når vi næste gang skal med bus, tog, metro eller letbane. Men klokken 10.50 tirsdag formiddag var for sent. Rejsekort tilbød, at vi kunne skrive os op og få besked, når der blev åbnet for flere download


Rejsekort & Rejseplan A/S, der har arbejdet med Rejsekort som app siden sommeren sidste år, peger på, at Rejsekort som app vil gøre billetkøb til kollektiv transport nemmere og hurtigere, da det blot kræve et swipe på telefonen for at sikre sig en gyldig billet. App'en registrerer automatisk, om rejsen foregår med bus, tog, metro eller letbane, og hvilket stoppested eller station rejsen starter og slutter på. Skifter man transportmiddel undervejs, skal man ikke checke ind på ny.

App'en reducerer også  risikoen for, at man glemmer at checke ud, da den både kan minde dig om at checke ud og alternativt checke ud for dig, når rejsen er slut. I den første version har et begrænset antal rejsende fået adgang til appen, og i den kommende tid vil flere kunne komme til.

- Vi har glædet os meget til at lancere første version af Rejsekort som app. Det er en stor milepæl, og vi glæder os til at videreudvikle appen over de kommende år, siger Kasper A. Schmidt, der er administrerende direktør hos Rejsekort & Rejseplan A/S.

I første omgang er det rejsende over 18 år med en iPhone og har MobilePay, der kunne hente den nye app. Om kort tid kan Android-brugere også downloade appen. Senere på året vil alderspensionister kunne få gavn af app'en. De kommende år vil der blive tilføjet flere funktioner til appen. I 2025 vil også børn og rejsende, der er visiteret til rabat, kunne checke ind med Rejsekort som app, ligesom det bliver muligt at checke medrejsende, hunde og cykler ind.

Var man som os her på redaktionen ikke blandt de første, der fik mulighed for at tage app'en i brug, kan man skrive sig op og få besked, når Rejsekort & Rejseplan A/S åbner for flere brugere. Begrænsningen i antallet af brugere bliver ophævet i løbet af 2024.

Selvom Rejsekort & Rejseplan A/S er lanceret som en app, kan rejsende stadig bruge Rejsekort som kort.

- Vi ved, at der er en gruppe af vores nuværende Rejsekortkunder, som af forskellige årsager ikke ønsker eller har mulighed for at bruge en app. Dem udvikler vi også en ny løsning til i form af fysisk udstyr, som det kendes fra det nuværende Rejsekort. De får et relevant og sammenhængende tilbud til at købe billet. Vi udfaser ikke det fysiske Rejsekort, før vi har et godt alternativ på plads for dem, som ikke kan anvende app'en, understreger Kasper A. Schmidt.


Fakta om Rejsekort som app:


Rabat på rejser:


Sådan passer Rejsekort & Rejseplan A/S på ens data:


Om leverandøren af Rejsekort som app:


Om Rejsekort & Rejseplan A/S:

 



Billetter og takster