NYHEDER 1. AUG 2024 KL. 13:00

Færdselsstyrelsen bruger omkring 300 årsværk på kørekortområdet

Af: kollektivtrafik

I 2019 leverede de ansatte hos Færdselsstyrelsen omkring 140 årsværk. I 2023 var tallet steget til omkring 570. 300 af årsværkene er kommet til efter, at Færdselsstyrelsen overtog kørekortområdet fra Justitsministeriet i 2021


Tallene fremgår af et svar på et spørgsmål, som Transportudvalget stillede transportminister Thomas Danielsen (V) i begyndelsen af juni.

Spørgsmålet lød:
Vil ministeren oplyse, hvor stor stigningen i administrative årsværk er i Færdselsstyrelsen, hvis tallet renses for nye opgaver som for eksempel flytningen af kørekortsområdet?

Spørgsmålet var stillet efter ønske fra Jens Meilvang fra Liberal Alliance.


I sit svar oplyser Thomas Danielsen, at antallet af administrative medarbejdere i Færdselsstyrelsen ifølge Økonomistyrelsens opgørelse er steget fra ca. 160 i 2019 til ca. 520 i 2023.

Han peger på, at der er der stor usikkerhed forbundet med opgørelsen og afgrænsningen af de administrative årsværk, og at usikkerheden øges af, at der for Færdselsstyrelsen er søgt foretaget en korrektion af årsværkstallene for 2019 for at tage højde for efterfølgende ressortændringer. Derfor er det ifølge ministeren vanskeligt præcist at redegøre for tallene i opgørelsen.

I sit svar oplyser Thomas Danielsen, at det faktiske samlede antal ansatte i Færdselsstyrelsen (både administrative og ikke-administrative) udgjorde ca. 140 årsværk i 2019, og at tallet var steget til ca. 570 årsværk i 2023.

Udvikling skyldtes først og fremmest følgende forhold:

Derudover har der været en stigning på ca. 65 årsværk som følge af varetagelsen af tværgående opgaver (departements- og ministerbetjening, økonomi, HR, it, facility med videre) som følge af tilførsel af nye opgaver i Færdselsstyrelsen, samt ”hjemtagning” af stabsfunktioner fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der varetog disse opgaver for Færdselsstyrelsen i 2019.