NYHEDER 16. AUG 2024 KL. 15:00

Københavnsk taxiselskab indgår partnerskab med amerikanske Uber

Af: kollektivtrafik

Uber - der tidligere var aktiv på det danske taxi-marked - er på vej ud på gader og stræder i Hovedstaden. Det sker via et partnerskab med taxi-selskabet Drivr Danmark A/S, som via Uber's app vil bringe kunder frem til deres bestemmelsessted i Hovedstadsområdet


Taxi-selskabet Drivr Danmark A/S, der blev etableret i efteråret 2017 og de seneste par år har kørt med underskud, oplyser fredag, at selskabet har indgået et partnerskab med amerikanske Uber, der i 2017 trak sig fra Danmark på grund af vanskeligheder med at leve op til lovgivningen om taxi-kørsel.

"Vi er stolte af at kunne bringe Uber til Danmark i samarbejde med Drivr.
Driver og Uber har indgået et strategisk partnerskab, der gør DRIVR’s førsteklasses taxaservice tilgængelig for brugere af Uber-appen. Fra begyndelsen af 2025 vil brugere af Uber-appen kunne booke en taxatur direkte med Driver".

Sådan står der på Drivr's webside fredag.

Drivr Danmark A/S vil gennem partnerskabet med Uber give taxi-kunder mulighed for at kombinere Uber's app med Drivr's taxiservices, som har drevet kørselskontor under gældende regler i København siden 2017.

Drivr Danmark fremhæver, at partnerskabet betyder, at taxikunderne får Uber's innovative teknologi og Drivr's lokale ekspertise. Samarbejdet betyder, at danske og udenlandske Uber-kunder vil opleve samme Uber-service i København, som som kender fra brugen af Uber i andre lande.

Drivr Danmark fremhæver, at selskabets partnerskab med Uber fuldt ud overholder alle danske regler og love. Drivr Danmark har inviteret Uber til landet med det klare formål, at de skal operere i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning.

Drivr Dannark peger på, at selskabet siden 2017 har leveret taxiservice i Danmark og fortsat vil sikre, at alle tjenester er i tråd med de højeste standarder for sikkerhed og lovmæssig overholdelse.


Om Drivr Danmark A/S:



Taxikørsel