NYHEDER 29. NOV 2024 KL. 01:00

Taxi-kørsel: Nyt landsdækkende tryghedskodeks omfatter over halvdelen af landets taxier

Af: kollektivtrafik

Nyt landsdækkende tryghedskodeks omfatter over halvdelen af landets taxier

Et nyt landsdækkende initiativ - tryg.taxi - skal øge passagertrygheden i taxier. Det nye initiativ med et tryghedskodeks, omfatter aktuelt omkring 2.600 taxier fra fire taxiselskaber, som i disse dage får sat et tryg.taxi-markat på. Det er cirka halvdelen af alle taxier i Danmark, og taxielskabet Dantaxi tegner sig for de 1.900


Det nye landsdækkende tryghedskodeks - tryg.taxi - lanceres af taxibrancen og er udviklet af brancheforeningen Dansk PersonTransport (DPT) i samarbejde med flere førende taxiselskaber med et formål at øge sikkerheden og trygheden for taxipassagererne. Samlet er helt 2.600 taxier med fordelt på fire taxiselskaber.


Med tryg.taxi forpligter de tilsluttede selskaber sig til at indføre nultolerance i krænkelsessager, krav om ren straffeattest ved tilslutning af chauffører og vognmænd samt at forebygge krænkelser via chaufføruddannelse. Et mærkat på taxiens siderude skal gøre det nemt for kunderne at spotte de taxier, der er tilsluttet. 


Forventningen er, at endnu flere vil tilslutte sig kodekset den kommende tid.


- Det er fantastisk positivt, at en så stor del af landets taxier er med allerede fra start. Vi er i dialog med flere interesserede selskaber og forventer, at endnu flere vil tilslutte sig tryg.taxi, siger Vicedirektør i DPT, Trine Wollenberg.


En af de taxichauffører, der har fået mærkatet på sin taxi, er Abdinasir Jama fra Dantaxi i Aarhus. Han fortæller, at de chaufførkollegaer, han har talt med, er meget positive omkring det nye initiativ, og han er sikker på, at kunderne vil tage godt imod det.


- Jeg oplever, at der er stor opbakning til det nye kodeks blandt mine kollegaer. December er en travl måned med julefrokoster, og det er et stort og vigtigt ansvar at bringe unge mennesker og alle andre sikkert rundt. Jeg er overbevist om, at taxikunderne vil tage godt imod tryg.taxi, som et vigtigt tiltag i nattelivet og andre steder, siger Abdinasir Jama.


Et synligt mærkat gør det nemt at identificere en tryg.taxi 
For at gøre det nemt for kunden at identificere en tryg.taxi, vil alle deltagende taxier være forsynet med en synligt mærkat på sideruden. Kunder, der via telefon eller app bestiller en taxi fra et af de tilsluttede selskaber, vil automatisk få en tryg.taxi.


10 principper forpligter de tilsluttede selskaber
Med den eksisterende lovgivning er alle danske taxier i forvejen underlagt tryghedsskabende regler med krav om kamera- og GPS-overvågning. Med tryg.taxi forpligter de tilsluttede selskaber sig ydermere til at indføre 10 principper, hvoraf de vigtigste er:


Interesserede kan læse mere om initiativet, se en liste over deltagende taxiselskaber og få gode råd om tryghed på taxituren på tryg.taxi





Taxikørsel