NYHEDER 4. FEB 2025 KL. 12:31

Knap to millioner fløj via København i januar

Af: kollektivtrafik

1,95 millioner passagerer rejste gennem Københavns Lufthavn i januar. Det var omkring 240.000 flere end i januar sidste år, hvor tallet var 1,71 millioner


- Januar og de øvrige vintermåneder er generelt ikke så travle i lufthavnen som sommermånederne. Men vi har oplevet rigtig mange rejsende i årets første måned, hvor der var 14 procent flere passagerer i forhold til for et år siden. Vi ser en stigende interesse for at flyve til og fra København, siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.

På trods af et stigende antal passagerer, er der 14 procent færre passagerfly, der letter og lander i Københavns Lufthavn sammenlignet med for seks år siden, hvor passagertallet var det samme som i dag. Det skyldes, at der er kommet flere nye, større fly, og at der er flere solgte sæder pr. fly.

 



Passagertal