NYHEDER 3. JUL 2025 KL. 13:52

Flere tog med færgerne over Øresund

Af: kollektivtrafik

Øresundslinjens fire færger mellem Helsingør og Helsingborg har i løbet af årets første seks måneder fragtet 2.770.079 passagerer mellem Helsingør og Helsingborg. Det er en fremgang på omkring to procent sammenlignet med første halvår 2024, hvor passagertallet var på 2.738.880


Da rederiet ForSea for to år siden blev købt af Molslinjen og omdannet til Øresundslinjen, var det de nye ejeres ønske at udvikle på den i forvejen velbesøgte færgerute mellem Helsingør og Helsingborg.

- Vi kan nu konstatere, at vores anstrengelser begynder at bære frugt, siger Molslinjens administrerende direktør. Kristian Durhuus.

Passagertallet på ruten voksede fra 2024 til 2024, og med fremgangen i årets første seks måneder har man hos rederiet forhåbninger om vækst for andet år i træk.

- Vi har digitaliseret og skabt en mere enkel billetstruktur, og vi har renoveret vores færger og skabt helt nye restaurant-koncepter. Det kvitterer de rejsende for, siger Kristian Durhuus, som gerne havde set antallet af biler stige lidt mere.

- Vi mangler få hundrede biler, så det har været en målfoto-afgørelse på, om vi også på biler kunne melde om fremgang for halvåret, siger Kristian Durhuus.



Færgeruter