NYHEDER 20. JUN 2018 KL. 20:35

Sjællandske pendlere med de største prisstigninger i takstreformen får kompensation

Af: kollektivtrafik

Da DSB, Metroselskabet og Movia - samlet i Din Offentlige Transport - i januar 2017 harmoniserede taksterne i bus, tog og metro på Sjælland, Lolland, Falster og Møn siden 1970’erne, fik 96 procent af alle rejser lavere priser eller maksimalt en prisstigning på fem procent. Folketinget har nu bevilget en midlertidig pulje med penge til at kompensere pendlere, der fik prisstigninger på over fem procent


Med reformen blev Sjælland og øerne samlet i ét pendlingsområde med logisk prissætning mellem enkeltbillet, rejsekort og pendlerkort. Rejsekort er altid billigst, med mindre man rejser dagligt på samme strækning, så kan et pendlerkort være billigere.

Men reformen betød også, at omkring 8.000 pendlere ud af omkring 200.000 pendlere på Sjælland fik en prisstigning på over fem procent. Det drejer sig langt overvejende om pendlere, der rejser langt ind mod København, eksempelvis fra Stevns og Nordsjælland. Folketinget har på den baggrund besluttet at oprette en midlertidig pulje på i alt 60 millioner kroner, der skal kompensere de prisstigninger, denne gruppe har fået.

For at undgå, at de 60 millioner kroner bruges til administration, er det også besluttet, at kompensationen skal gennemføres så automatiseret som muligt. Det betyder, at pendlere, der benytter rejsekort pendler eller rejsekort med pendler kombi, er omfattet af den automatiske kompensationsordning.

Pendlere, der rejser på pap-pendlerkort eller mobil-pendlerkort, kan nå at skifte til et pendlerprodukt på rejsekort og dermed få kompensation fra når ordningen starter.

Folketinget har afsat puljen fra 1. august 2018, og kompensationen vil blive indbetalt automatisk til de berørte passagerers NemKonto.

Fakta om Folketingets pendlerkompensation: