NYHEDER 14. OKT 2025 KL. 10:44

Kommende lovforslag: DSB kan blive infrastrukturforvalter på S-banen

Af: kollektivtrafik

I den kommende folketingssamling har SVM-Regeringen planer om at fremsætte et lovforslag, der vil ændre Jernbaneloven og Lov om DSB, så DSB kan blive infrastrukturforvalter på S-banen i stedet for Banedanmark


Det fremgår af den oversigt over kommende lovforslag,, som SVM-Regeringen lagde frem i forbindelse med Folketingets åbning i sidste uge.

Lovforslaget vil desuden understøtte en regelforenkling af S-banen samt lokale og regionale jernbanestrækninger, og der foretages en mere tekstnær implementering af markedsåbningsdirektivet.

Forslaget vil også betyde, at infrastrukturforvaltere og operatører i højere grad får mulighed for at gennemføre den nødvendige fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen og togmateriellet ved fastsættelse af særskilte støjregler for jernbaneaktiviteter.

 



Infrastruktur Letbaner/Metro/S-tog