NYHEDER 5. NOV 2025 KL. 09:00

Debat: Billigere at være dansker....passager?

Af: Lasse Repsholt

Regeringen og Det Konservative Folkeparti indgik forrige uge en finanslovsaftale for 2026. Aftalen skal gøre det billigere at være dansker og indeholder også tiltag på transportområdet. Men hvordan bruger danskerene egentlig deres transportbudget?


Regeringen og Det Konservative Folkeparti indgik forrige uge en finanslovsaftale for 2026. Aftalen skal blandt andet gøre det billigere at være dansker. Det tidligere annoncerede forslag reduktion af elafgiften til EU’s minimumssats i 2026 og 2027 er aftalt. Derudover gennemføres afskaffelsen af afgifterne på kaffe, chokolade og sukkervarer, så der bliver bedre råd til at fylde både den konkrete og den metaforiske indkøbskurv. Ifølge Finansministeriet giver dette en typisk arbejderfamilie ca. 8.500 kr. ekstra om året.

 

På transportområdet fik danskerne også en hjælpende hånd i 2026. Aftalepartierne blev enige om at forskyde den gældende afgiftsfri grænse for elbiler samt indfasningen af den effektive sats for betaling af registreringsafgiften for elbiler med et år, således at de gældende regler i 2025 også gælder i 2026. Samtidig skal der nedsættes en hurtigt arbejdende ekspertgruppe, der skal analysere forskellige modeller for en fremtidig omlægning af bilbeskatningen.

 

Tiltagene gav Kollektiv Trafik Forum anledning til at se på, hvordan danskerne rent faktisk bruger deres penge på transport. En gennemsnitlig husstand havde i 2023 et samlet forbrug på 328 tusinde kr. Heraf blev 9,1% brugt på erhvervelse af nye biler i et år som FDM benævner et ”vanvittigt bilår” med 172.764 fabriksnye biler i 2023 (+17%) og heraf 18.000 solgte Tesla Model Y. Samtidig ligger hhv. drift af biler og personbefordring stabilt på cirka hhv. 6,0 % og knap 2,0 % af gennemsnitshusstandens forbrug. Til sammenligning hermed havde husstande med lavere indkomst (Under 250.000 kr.) et gennemsnitligt forbrug på 154.402 kr. i 2023 og heraf blev der brugt 1,0 % på køb af biler og 2,7 % på transport i øvrigt efter en stigning fra 2,2 % i 2018.

 

Mens aftalen om Finanslov ikke indeholder noget nyt om billettakster i den kollektive trafik, afleverede Regeringens Ekspertudvalg for kollektiv mobilitet i juni 2025 sin delrapport om takster og økonomi, der med opdragets ordlyd ”…afdækker mulige modeller for, hvordan takststrukturen kan indrettes med henblik på at få flest muligt til at vælge kollektive transporttilbud.”. Anbefalingerne - der i øvrigt ikke må forudsætte øget offentligt tilskud til kollektiv trafik - skal under politiske drøftelse senere og i mellemtiden har Trafikstyrelsen fastsat et taksstigningsloft for 2026 på 1,0%. Så det bliver heller ikke meget dyrere i 2026 - på den konto i hvert fald – at være dansker.

Lasse Repsholt, formand KTF

 

  2018 2019 2020 2021 2022 2023
00 FORBRUG I ALT (kr.)                   317.192         313.969            310.868            320.764            319.898            328.336
07.1  Køb af køretøjer (kr.)                       18.436           18.466               22.494               21.174               20.735               29.897
07.2 Drift af personlige transportmidler (kr.)                      19.830           20.403               19.974               18.187               18.148               19.936
07.3 Personbefordring (kr.)                        5.637              5.332                 3.013                 2.845                 4.961                 6.188

 

  2018 2019 2020 2021 2022 2023
00 FORBRUG I ALT 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%
07.1  Køb af køretøjer 5,8% 5,9% 7,2% 6,6% 6,5% 9,1%
07.2 Drift af personlige transportmidler 6,3% 6,5% 6,4% 5,7% 5,7% 6,1%
07.3 Personbefordring 1,8% 1,7% 1,0% 0,9% 1,6% 1,9%

Kilde: http://www.statistikbanken.dk/FU15

Forbrug efter prisenhed Kr. pr. husstand Faste priser.

 



Fra Kollektiv Trafik Forum Billetter og takster