Af: Niels Bak Henriksen
Transportbranchen skal løfte mange andre udfordringer end blot at bringe personer og varer rundt. En verden i forandring kræver, at den håndterer både cyberangreb, grøn omstilling og vildere vejr og bliver i stand til at stå imod og levere i krisesituationer. Det var fokus for en række af indlæggene på en konference i denne uge
- Når I taler om fremtiden, så bør I se ud over grænserne og tænke ”hvad nu hvis”. Det er kærnen i risk management.
Ordene kom fra Vladimir Shulmeister, som er direktør for transport i Ukraines fremtidsforskningsinstitut og rådgiver for det krigshærgede lands regering om infrastruktur, transport og beskyttelse.
"Hvad nu hvis” kunne godt have været overskriften på flere af dagens indlæg på den konference om fremtidens mobilitet, som IDA og TØF havde arrangeret mandag i denne uge. Eller i hvert fald hvordan man forbereder transportsystemet på en fremtid med risici og udfordringer, som handler om meget andet end, hvordan man kommer mest effektivt fra A til B.
En anden af dagens oplægsholdere var Banedanmarks direktør Peter Jonasson. Og hos dem handler det om meget mere end risikoen for en egentlig krig.
- Når vejret bliver vildere og vildere, og cybersecurity bliver vigtigere og vigtigere, så er der rigtig mange udfordringer, sagde han, og konstaterede, at der ikke var mange, der tænkte i klimasikring, da vores jernbaner blev bygget for 150 år siden. Samtidig gør de stadig mere avancerede elektroniske systemer jernbanen sårbar.
- Det er bare den virkelighed, vi kigger ind i. Der er en forudsætning om, at vi skal blive bedre til cybersecurity. Et konstant stigende krav, sagde han.
Udfordringen bliver ikke mindre af, at Banedanmark har en meget stor sammensætning af it-systemer, deriblandt en del ældre, som er svære eller umulige at opgradere til nutidig standard.
Prioritering er nødvendig
Samtidig er der kun én pengekasse.
- Når vi investerer i cybersecurity, så er det de samme penge, vi bruger, som når vi investerer i at opgradere en overkørsel, sagde Peter Jonasson.
Klimasikring og cybersikkerhed konkurrerer altså med det helt almindelige vedligehold om midlerne. Og selv om politikerne i de senere år har afsat flere midler til jernbanen, så er det nødvendigt at prioritere.
- Der er rigtig mange typer af risisci. Det er kun gennem asset mangement, vi kan prioritere det, slog Peter Jonasson fast.
Det grundlæggende redskab er en investeringsmodel, hvor alle investeringer får en score ud fra parametre som klima og miljø, regulering, sikkerhed og sundhed, kundeomdømme og driftsstabilitet. Det indebærer også en vurdering af, hvilke risici man kan blive nødt til at leve med, for de kan ikke fjerne dem alle.
Den tilgang har blandt andet ført til, at Banedanmark i stedet for at starte et uoverstigeligt arbejde med at skybrudssikre hundredvis af vandløbsunderføringer, så er de ved at installere sensorer i 1.200 af dem, så de så kan rykke ud og for eksempel pumpe vand væk, når der er en pludselig vandstandsstigning.
- Det er sådan vi bliver nødt til at arbejde med det. Meget metodisk, meget analytisk, sagde han.
Politiske signaler er afgørende
Metodisk kunne også være overskriften på arbejdet med en anden af de kriser, som var på dagsordenen på konferencen - nemlig klimakrisen og den grønne omstilling.
Transportsektoren står i dag for omkring en tredjedel af Danmarks CO2-udledning, og af det udgør vejtransporten 90 procent. Oven i kommer skibe og fly i international transport. Samtidig vokser efterspørgslen efter transport.
- Derfor er det ekstra vigtigt, at vi ikke slipper speederen nu, og ikke slipper fremdriften, sagde forperson for Klimarådet Peter Møllgaard i sit indlæg.
Han kaldte transportsektoren ”afgørende” i den grønne omstilling. Midlet er også klart. Elektrificering af vejtransporten - også for gods, jernbanerne og den indenlandske søfart. Med grøn strøm forstås.
Og det er alt væsentligt løsninger, som allerede findes eller er lige på trapperne.
- Mit budskab er, at transportens grønne omstilling i langt højere grad handler om tempo og politiske signaler, end den handler om teknologisk udvikling. Når tiden er moden, og når signalerne er klare og tydelige, så er det et af de områder, hvor det kan gå hurtigt, sagde han.
Han blev ikke modsagt af nogen af de politiske aktører, som var til stede på konferencen. Men samtidig erkendte han, at det ikke er en sag, som kan ordnes i et lukket rum mellem eksperter og politikere.
- Noget af det, vi kommer til at arbejde med i foråret her, er at se på, hvordan skaber vi folkelig opbakning og accept, sagde han.
Da krigen brød ud for fire år siden
Mens elektrificering og digitalisering stod øverst på dagsordenen i indlæggene om den grønne omstilling og transportsystemets generelle effektivitet, så havde Vladimir Shulmeister et noget andet budskab med.
Da krigen brød ud, stod Ukraine pludselig i en situation med meget store udfordringer for landets transportsystem - både på grund af ødelæggelser af transportinfrastrukturen, men også på grund af energisystemet, så strømforsyningen blev usikker. Og så manglede rigtig mange virksomheder pludselig deres personale, fordi otte millioner flygtede ud af landet og mange mænd blev indkaldt til at forsvare det.
- I 2022 var Ukraine fuldkommen uforberedt på krig. Den fejltagelse, håber jeg, I vil undgå, sagde han.
Samtidig var alle grænseovergange mød øst og nord lukkede, og alle landets havne var blokerede.
Lidt var der dog sket. Han havde selv i en periode forud for krigen, hvor han sad som vicetransportminister, været med til at afprøve en godsforbindelse til Kina, der gik uden om Rusland, og i stedet med tog gennem Centralasien og Kaukasus og færger over Det Kaspiske Hav og Sortehavet til Ukraines nabolande på Balkan. Ikke specielt effektivt, men pludselig den eneste farbare.
- Hvad vi lærte her er, at det er ikke altid effektivt betyder sikkert og modstandsdygtigt, sagde han.
Han opfordrede blandt andet til, at når man introducerer nye avancerede systemer, så lader man det gamle være tilbage, så det kan virke som back-up. For eksempel har dieseltog og -busser været afgørende for at holde den offentlige transport kørende i landet. Det samme har kvinder i arbejdsstyrken, fordi de ikke i nær samme grad er taget til fronten.
- Diversificering, decentralisering, fleksibilitet og en kvindelig arbejdsstyrke. Det er modstandsdygtighed, sagde han.
Kritisk rolle i kriser
Og selv om meget af det, Peter Møllgaard sagde i sit indlæg trak i en anden retning, så pointerede han også, at klimakrisen og de øvrige udfordringer ikke kan ses hver for sig.
- Den hænger tæt sammen med geopolitik, sikkerhed og forsyningssikkerhed. Netop derfor er prioritering og klare signaler afgørende, sagde han.
For Peder Key Kristiansen, der er næstformand for udvalget for regional udvikling i Region Nordjylland havde Vladimir Shulmeisters indlæg også været dagens øjenåbner.
- Groft sagt, hvis vi kigger på det, har vi i de sidste 30 år arbejdet på at centralisere ting og gøre dem mere effektive, men vi må også indrømme, at det gør dem mere sårbare, sagde han og pegerede på de sidste par ugers udfald af strømmen på Bornholm og varmen fra Vestforbrændingen til en række kommuner i Hovedstadsområdet, som begge skyldtes kabelfejl.
- Prøv lige at forstå, hvis det her er nogen, der for alvor gør noget for at skade vores infrastruktur, sagde han i det afsluttende debatpanel.
Fra sin side pegerede Rune Noack, der er transportpolitisk chef i DI, på, at transportbranchen i en krisesituation ikke kun er en del af sårbarheden, men også en del af løsningen. For eksempel under Covid-pandemien, hvor man hurtigt fik lavet et fast track ved grænsen til kritisk vareforsyning, så den ikke blev fanget i den omfattende kontrol. En løsning der minder om det, Ukraine også har lavet ved nogle af sine grænser.
- Uanset hvilken krise, vi står i, vil transport og mobilitet være en del af svaret, sagde han.