NYHEDER 23. APR 2026 KL. 14:48

Sundhedsreformen fra 2025: Sammenlægning af to regioner kan få konsekvenser for den regionale kollektive bustransport

Af: kollektivtrafik

Et politisk flertal vedtog sidste år, at Region Sjælland og Region Hovedstaden skulle lægges sammen til en stor region - Region Østdanmark - som et led i "Sudhedsreformen", der betyder en rammereduktion for den nye region. Da regionerne håndterer andet en sundhed - eksempelvis regional udvikling og kollektiv transport - betyder sammenlægningen, at den nye region umiddelbart får knap 150 millioner kroner mindre til regional udvikling og kollektiv transport - og det kan betyde, at de regionale politikere må svinge sparekniven og skære regionale busruter væk


Hvis det under de kommende forhandlinger om regionernes økonomi viser sig umuligt for Region Østdanmark at få økonomisk kompensation, kan det blive nødvendigt at skære regionale busforbindelser væk, da der på transportområdet vil blive tale om en besparelse på omkring 100 millioner kroner.
 
De regionale busser forbinder købstæder, uddannelsessteder, hospitaler og arbejdspladser. De sikrer mobilitet for borgere uden bil og skaber sammenhæng - særligt i de trafikkorridorer, hvor der ikke er togforbindelser mellem land og by.
 
Et bilag om konsekvenserne, som politikerne i Frederikssund Kommune fik i forbindelse med et byrådsmøde i marts, fremgår det, at en besparelse på 100 millioner kroner vil få meget store konsekvenser for mobiliteten på Sjælland.
 
I bilaget står der blandt andet:
 
Da størstedelen af regionernes trafikbudget er bundet til faste udgifter til lokalbaner, letbane og lovbestemte betalinger, vil besparelsen primært skulle findes på busdriften.
 
I bilaget til byrådsmødet i Frederikssund Kommune i marts bliver der skitseret to muligheder for at skære 100 millioner kroner væk - det svarer til omkring en tredjedel af regionens budget til busdrift.
 
1. Nedlægge store dele af de mest benyttede linjer
Det kan for eksempel ske ved at nedlægge alle S-busser eller alle R-busser, hvilket vil ramme millioner af passagerer og skabe markant dårligere mobilitet i de store trafikkorridorer
 
2. Nedlægge linier med færrest passagerer
Det vil især ramme tyndt befolkede områder på Sjælland og øerne. Her risikerer borgere helt at miste adgang til kollektiv transport og forbindelser til uddannelse og knudepunkter
 
 
I bilaget står der videre, at uanset hvordan besparelserne gennemføres, vil det få store konsekvenser:
 
Fakta om regional kollektiv trafik i Østdanmark:
(Kilde: Frederikssund Kommune - Punkt 51, bilag 2. tirsdag 7. april 2026)
 
 
Interesserede kan se mere om konsekvenserne her: