Af: kollektivtrafik
DSB har oplevet en stigende efterspørgsel efter at rejse med tog mellem København og Berlin eller videre til Prag. Ifølge DSB skyldes det blandt andet, at der 1. maj åbnede en ny direkte togforbindelse mellem de tre byer. I forhold til sidste år er salget af billetter til den tjekkiske hovedstad steget med 58,9 procent, skriver dr.dk
- Vi kører med mere eller mindre fyldte tog. Kunderne strømmer til, siger DSB's informationschef, Tony Bispeskov til dr.dk.
DSB har ifølge dr.dk oplevet en markant vækst i rejser mellem Danmark og Tyskland de seneste år.
- Det er en anderledes måde at rejse på, hvor man oplever selskabet på en anden måde, end hvis man flyver. Og så appellerer det også til rigtig mange danskere at rejse mere bæredygtigt, siger Tony Bispeskov.
DSB vil gerne skabe flere togforbindelser til byer i andre lande i Europa, men det kræver samarbejde med togselskaber i de andre lande. DSB er i øjeblikket med i et samarbejde om at etablere en direkte togforbindelse, der forbinder Oslo, Køben havn og Berlin.