NYHEDER 19. NOV 2026 KL. 10:30

Byudvikling: Banen skaber byen

Af: Niels Bak Henriksen

Letbanen i Odense har fordoblet brugen af kollektiv trafik og har forandret byen med store investeringer langs strækningen. Nu venter linje to og yderligere byudvikling


En prisbelønnet ny bymidte med 53.000 kvadratmeter nybyggeri og 50.000 kvadratmeter mere på vej på det tidligere godsbaneareal. En ny bydel med 3.000 beboere på den gamle GASA-grund. 6.000 arbejdspladser - hovedsageligt videnstunge og højtlønnede - i en ny erhvervspark nær universitetet. Byens to største indkøbscentre melder om besøgsrekorder, efter at letbanen er begyndt at standse lige udenfor.

Der var næsten ingen ende på de positive effekter, som direktør for Odense Letbane Dan Ravn kunne liste op i sit indlæg på TØF’s årlige Kollektiv Trafik Konference i sidste måned.

- Vi mener helt klart, at letbanen har været af betydning for mange af de investeringer, der ligger tæt på byen. Vi kan mærke, at der er stort rift om de byggegrunde, der ligger tæt på, sagde han.

De seneste 10 år er befolkningstætheden langs letbanens rute steget mellem 20 og 35 procent mod 7 procent i byen som helhed.

- Som stadsingeniøren siger: ”Den var fla’ som en pand’ka’e”, til at den nu også vokser i højden, sagde han.

Hård fødsel
Til gengæld er udviklingen bestemt ikke kommet uden sværdslag. For letbanen kører, hvor der før var en firesporet gade lige gennem centrum - et klassisk gadegennembrud fra 1960’erne med masser af plads til biler.

- Fødslen var rigtig hård. Der var stor politisk modstand i starten mod, at man skulle lukke Thomas B. Thrigesgade. Det har været enten en fantastisk hurtig vej til at suse gennem byen for nogle, og så har det for andre bare været et kæmpe ar, fortalte han.

Kompromisset blev en parkeringskælder med en sivegade under den nye bilfri bygade med letbanen, så det er muligt at komme gennem området i bil.

- Det er bare normalt for odenseanere at bruge bilen. Folk i Odense mener jo, det er kø, hvis man ikke kommer med over lyskrydset første gang, sagde han.

Men også det har letbanen været med til at skubbe til. Odense indtager stadig en klar sidsteplads blandt de store byer, når det gælder den kollektive andel af den samlede trafik. Men den vokser.

- Vi er næsten fordoblede siden før corona, så det er gået den rigtige vej. Hvis man sammenligner med de buslinjer, som kørte før letbanen, så har man faktisk syv gange så mange passagerer, fortalte han.

Kapacitetsproblemer
Samlet ligger letbanens passagertal lidt over det, som udredningsrapporten forventede, før den blev bygget. Det er dog langt fra spredt jævnt ud. På de fleste stationer fra Tarup Centret i nord, ind gennem centrum og til Rosengårdcentret i sydøst ligger passagertallene over det forventede, men videre mod syd ligger de langt under. Men det skyldes især, at det nye universitetshospital ikke er åbnet endnu.

Alligevel er det her, at letbanen er løbet ind i kapacitetsproblemer.

- Allerede nu har vi propfyldte tog om morgenen fra centrum til universitetet. Det er ret atypisk, at man har så stor pendling ud af byen. Der er ledig kapacitet ind mod byen, fortalte Dan Ravn.

Samtidig bliver offentlig transport næste år gratis for unge under 22, og det forventer han vil give øget trængsel præcis på myldretidsafgangene til universitetet.

- Det er jo alt sammen positivt, hvis vi havde den fornødne kapacitet at stille til rådighed. Det har vi desværre ikke, sagde han.

I hvert fald ikke lige med det samme. For der er planer om at købe flere og længere tog til den nuværende linje, sammen med dem, som skal købes til den næste linje. Men den åbner tidligst i 2032.

Byudvikling af belastet område
Planlægningen af linje to er dog godt i gang. Og endnu en gang står byens udviklingsmuligheder i centrum af projektet.

- Det næste byudviklingsområde er tæt forbundet med den næste etape af letbanen, sagde han.

Linjen skal gå fra Seden i øst, ind gennem det store sociale boligbyggeri Vollsmose, før den kobler sig på det nuværende traché på det centrale stykke forbi banegården. Derefter splitter den igen fra mod sydvest, og der er lige nu et arbejde i gang, der skal fastlægge den præcise linjeføring og endestation. Det skal blandt andet give mulighed for at byudvikle området, hvor det nuværende sygehus ligger, når det nye OUH åbner.

Men det er især strækningen ind gennem Vollsmose, der er en del af hele projektets idé. Her kommer fem af den østlige grens syv stationer til at ligge.

Området var med sine 9.000 beboere det største på den tidligere ghettoliste, og det har haft massive sociale udfordringer. Som en del af tiltagene for at løfte området er der blevet revet en del blokke ned. Hvor den største stod, kommer letbanen fremover til at køre.

- Man laver en ny bygade ind gennem byen. Man rydder op i hele den struktur, der er ind gennem Vollsmose, for at få en mere blandet by, fortalte han.

Langs den nye bygade skal der bygges nye boliger med andre ejerformer og også erhvervsbyggeri. Og især for det sidste er letbanen afgørende.

- AP pension gjorde meget klart, at hvis man skulle investere, så skulle der være en letbane derude, fortalte han.

Forventningen er, at den nye linje vil få omkring to millioner passagerer årligt. Den nuværende strækning med 25 stationer havde sidste år 7,4 millioner påstigere.


I indlægget lige efter Dan Ravn kunne direktør i sjællandske Lokaltog, Claus Hinke, fortælle, at også her er der nye tog, investeringer og bedre service på tegnebrættet. Og selv om den ikke står på tusindvis af nye boliger og arbejdspladser i Lokaltogs område, så handler det om også at holde landområderne attraktive.

- Lokaltog er livsnødvendige for yderområderne. Skinnefaktoren har en kæmpe betydning, sagde han, og spolede tilbage til sin egen ungdom i Odsherred, hvor han hver dag tog toget til skolen i Fårevejle - og senere til gymnasiet i Holbæk.

- Jeg har prøvet at reflektere over, hvorfor tog jeg ikke bussen. Jeg tog aldrig bussen. Det var altid toget, sagde han.

Men det var også en bane med langt mellem togene i ydertidspunkterne og slet ingen hen på aftenen. Det er ikke længere godt nok, hvis toget skal være attraktivt for selskabets 9,7 millioner årlige passagerer.

- Som udgangspunkt er det øgede frekvenser, som er det, vi ser ind i. Natkørsel og udvidet halvtimesdrift, sagde han.

Lokaltogs baner i Nordsjælland fik natkørsel sidste år, Østbanen har fået flere afgange aften og weekend fra i år, og natkørsel her og på Odsherredsbanen er til politisk overvejelse.

Men planerne er også stødt ind i en virkelighed, hvor aldrende tog giver udfordringer for regulariteten, nye batteritog kræver både ladeinfrastruktur og efteruddannelse, og en alvorlig ulykke, hvor to tog stødte sammen ved Kagerup i april i år, har sat streg under, at den tættere drift har udfordret både personale og sikkerhedssystemer. Driften er endnu ikke genoprettet i fuldt omfang.

- Der er ingen tvivl om, at borgere og regionen ønsker os. Udfordringen er at levere, lød direktørens konklusion.