Af: Mikael Hansen
Regeringens udspil til sundhedsreform forudsætter nedlæggelse af regionerne. Dette vil have store konsekvenser for den kollektive trafik.
Foreløbigt er der tale om et regeringsudspil med en omstrukturering af sundhedsvæsenet i fokus. Her foreslås de fem regioner afløst af et statsligt sundhedssystem – styret af en ny magtfuld statslig virksomhed med en bestyrelse i spidsen: Sundhedsvæsen Danmark, placeret i Aarhus. Fem regionale sundhedsforvaltninger skal administrere systemet – fra de samme adresser, som regionerne har i dag. En nyskabelse er 21 sundhedsfællesskaber, som skal drives i samarbejde med kommunerne.
Tre af regionernes øvrige opgaver, kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt genoptræning foreslås overtaget af kommunerne, mens andre opgaver: Kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening foreslås overdraget til staten.
Den nye struktur foreslås besluttet politisk i foråret 2019 med ikrafttræden 1. januar 2021 – Folketingsvalg skal meget belejligt afholdes senest i juni 2019. Der er derfor masser af tidlig valgkamp i oplæggets temmelig oppustede retorik.
Det er velkendt, at regeringspartiet Konservative længe har ønske regionerne nedlagt – et ønske de deler med regeringens parlamentariske støtteparti Dansk Folkeparti. Venstre har længe tøvet, men går nu ind for nedlæggelse af regionerne.
Det er dog langtfra sikkert, at den foreslåede sundhedsreform bliver gennemført som skitseret i regeringens udspil. Fagfolk har blandt andet sået tvivl om, hvorvidt en omstrukturering vil løse sundhedsvæsenets vigtigste udfordringer. De kommende måneder vil vise, om reformen får tilstrækkelig politisk opbakning.
Kollektiv trafik
Konsekvenserne for kollektiv trafik af en eventuel nedlæggelse af regionerne vil være ret omfattende, selv om en overførsel af regionernes opgaver til kommunerne og trafikselskaberne umiddelbart lyder enkelt.
Der bliver diskussioner om finansiering – hvor mange penge følger der rent faktisk med? Det er desuden antydet, at det statslige tilskud til lokalbanerne vil blive underlagt stramme restriktioner – ikke noget med at nedlægge baner.
Og vil patientbefordingen i det foreslåede statslige sundhedsvæsen fortsat skulle varetages af i trafikselskabernes Flextrafik?
Det er endnu mere usikkert, hvordan fremtiden for de regionale busruter vil være, når der ikke længere eksisterer en regional politisk instans.
Endelig vil der være indtil videre uspecificerede konsekvenser for de tre igangværende letbaneprojekter.
Så er der desuden lagt op til yderligere en reform af organiseringen af den kollektive trafik Hovedstadsområdet – noget sektoren afventer med spænding og formentlig bange anelser.
Ansvaret for den lokale kollektive trafik er i dag delt mellem regioner og kommuner. Regionerne bestiller og finansierer regional bustrafik og privatbanetrafik, er medejere af Aarhus og Hovedstadens letbane og står for indkøb af lokal togtrafik på udvalgte strækninger. Regionerne deltager sammen med kommunerne i de regionale trafikselskaber, som i dag står for indkøb af både regional bustrafik og kommunal bustrafik (på vegne af kommunerne).
Med udspillet sikres en mere klar og enkel ansvarsfordeling, hvor kommunerne overtager regionernes ansvar for den regionale bustrafik, privatbanetrafikken og det fulde ejerskab for de regionale trafikselskaber.
Trafikselskaberne overtager regionernes rolle med at planlægge den regionale trafik under direkte ansvar over for kommunerne, som fremover finansierer den regionale trafik. Kommunerne overtager den fulde styring af trafikselskaberne.
De eksisterende trafikselskaber vil fremover overordnet set få de samme opgaver som hidtil, men som rent kommunale selskaber. Trafikselskaberne får til opgave at sikre, at der også i fremtiden vil være privatbaner, som vi kender det i dag. Trafikselskaberne vil derfor også fremover modtage statslige tilskud, som skal støtte op om driften af privatbanerne. De regionale busruter vil blive finansieret af kommunerne i fællesskab ved, at de midler, som regionerne bruger på bustrafik, overføres til kommunerne via det kommunale bloktilskud. Den velkendte struktur for den lokale og regionale kollektive trafik forenkles, og der vil fremover være en entydig placering af ansvaret.
Dette skal fra borgerens stol gerne resultere i en mere sammenhængende lokal trafik.
I Hovedstadsområdet gælder særlige trafikale forhold. Regeringen vil inden længe fremlægge et selvstændigt udspil om organiseringen af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.