NYHEDER 7. APR 2019 KL. 20:00

Keolis starter nyt talentprogram

Af: Keolis

Keolis starter nyt talentprogram

Busafdelingerne i Keolis har håndplukket et hold talentfulde medarbejdere, som gennemgår et internt uddannelse- og træningsforløb. Hovedformålet er give deltagerne ny viden og et større internt netværk og klæde dem på fremtidens opgaver. Talentprogrammet kaldes for KeoByg


Talentprogrammer er almindelige i Keolis-verdenen, hvor de oftest bruges til at rekruttere nyuddannede talentfulde akademikere til virksomheden. Nu har Keolis Danmark sat deres eget interne talentprogram i gang, fordelt på fire moduler over 2 år, der bl.a. omhandler økonomi, udbud, driftsledelse, kommunikation og ledelse.

Det er en bredt sammensat gruppe, af værkførere, lokalt driftspersonale samt driftsledere, der for nylig har været gennem første uddannelsesmodul. Hovedformålet er give deltagerne ny viden og et større internt netværk for at klæde dem på til fremtidens opgaver.

- KeoByg skal understøtte forretningen i driften, siger HR- og kommunikationschef i Keolis Kasper V. K. Carstensen.

- Vi har spurgt vores driftschefer i busafdelingerne, om de har nogle medarbejdere, som godt kunne bruge lidt flere udfordringer i deres hverdag. Svarene var meget positive, og der var faktisk ikke plads på KeoByg-holdet til alle de indstillede.

- Programmet er en del af Keolis’ strategiske satsning, som går ud på at gøre virksomheden bedre og mere konkurrencedygtig, forklarer HR- og kommunikationschefen.

- Medarbejderne er vores største og vigtigste ressource. Keolis skal fortsat være en attraktiv arbejdsplads, og det er vi kun, hvis vi hele tiden udvikler vores medarbejdere til at blive endnu bedre i jobbet, og eventuelt have udsigten til måske at kunne avancere til mere krævende opgaver.
Forløbet skal give deltagerne en ny og bredere viden samt en dybere forståelse af, hvordan busmarkedet fungerer. KeoByg skal opfattes som hjælp til selvhjælp: Det er deltagerne selv, der skal arbejde med sig selv og forbedre deres kompetencer.

Kasper V. K. Carstensen uddyber:

- Mange af vores medarbejdere kender "best practice" fra deres eget anlæg, men det kan være sundt at se, hvordan tingene gøres på andre anlæg. Vi vil gerne give nye perspektiver og sætte den enkeltes erfaringer i et nyt lys.

KeoByg er bygget op fra bunden og er målrettet driften af busafdelingen i Keolis. Selve programmet er blevet til i et samarbejde med UC+, HR- og kommunikationschefen og driftsdirektøren.

- Vi vil gerne have, at Keolis er en moderne arbejdsplads, hvor udvikling er naturlig og gode kompetencer værdsættes, siger Peter Lanng Nielsen, administrerende direktør i Keolis Danmark.

- Det skal være en naturlig ting, at den enkeltes personlige karriere kan foregå i Keolis.

Han understreger, at der er brug for ledelseskompetencer på mange niveauer i en decentral virksomhed som Keolis.

- Vi skal afmontere skrækken for ledelse og se det som en metode, mange skal trænes i, siger Peter Lanng Nielsen.