NYHEDER 26. OKT 2022 KL. 16:35

Vintertid: Fem tog holder stille en time natten til søndag

Af: Redaktionen

Natten til søndag den 30. oktober stiller Danmark urene en time tilbage fra kl. 03.00 til kl. 02.00. Fem tog, der er startet i sommertid, får et ophold på omkring en time på stationerne: København H, i Odense, på Aarhus H (2) og i Fredericia. Under opholdene serverer DSB lidt forfriskninger til kunderne.


Rejseplanen, der er opdateret med ændringerne, viser hvilke rejser, der er påvirket af skiftet til vintertid.

DSB har helt bevidst valgt at tilrettelægge køreplanen på den her måde, forklarer DSB’s informationschef Tony Bispeskov:

- Vi gør som tidligere år og lader togene holde stille under overgangen fra sommer- til normaltid og så tilbyder vi kunderne lidt forfriskninger under opholdene. Vi kunne også have valgt at køre to tog: Ét i sommer- og ét i normaltid, men det er der ikke kunder til, siger han.

Se listen over berørte tog her:



Kundeservice Tog og jernbaner