Af: Mikael Hansen
Det er blevet en tradition, at Sydtrafik tilbyder en heldagsbillet til 5 kroner på valgdagen og det kommende folketingsvalg er ingen undtagelse.
Dårligt vejr, lommesmerter eller lang transport skal helst ikke holde nogen fra stemmeboksen, og derfor tilbyder Sydtrafik igen en billig kampagnebillet.
Med kampagnebilletten kan du køre til valgstedet i din kommune og hjem igen for 5 kroner med bussen – og Vestbanen.
Billetten skal købes i Sydtrafiks app, og hver kommune har sin egen billet. Når den er købt, gælder den fra kl. 8.00, når valgstederne åbner og frem til kl. 21.00.
Du finder billetten under Specialbilletter i Sydtrafik App’en.
Bemærk: Kampagnebilletten er ikke gyldig hos DSB, Arriva (undtaget Vestbanen), X-bus og Flextur.
Gratis kørsel med bybusser i Fredericia
Bybussen i Fredericia er gratis på valgdagen. Her behøver du ikke købe en billet. Rejser du med de regionale ruter skal du købe en kampagnebillet.