Af: Mikael Hansen
- det siger Trine Wollenberg, vicedirektør i Dansk PersonTransport nær ved udløbet af den tre år lange overgangsperiode. Fra nytår 2021 er der fri adgang til at søge taxitilladelser.
Trine Wollenberg kan ikke komme uden om at tale om corona-pandemien, når temperaturen skal tages på taxierhvervet efter næsten tre år med en ny og mere liberal taxilov. De tre år var udlagt som en overgangsperiode, hvor de nye universaltilladelser blev udstedt i begrænsede mængder efter lodtrækning.
Tilbage til corona-pandemien og de restriktioner, som er fulgt med.
- Taxierhvervet er blevet meget voldsomt påvirket af corona-pandemien, en meget stor del af forretningsgrundlaget er forsvundet, siger Trine Wollenberg og fortsætter:
- Der er et meget stort behov for, at taxierhvervet bliver omfattet af de mere generelle hjælpepakker. Aftalen fra 27. oktober var et vigtigt skridt, men langtfra tilstrækkeligt. Taxierhvervet har været lidt i klemme, fordi taxikørsel ikke har været ramt af enkelte, konkrete restriktioner, som har givet adgang til hjælpepakkerne. Effekten af de samlede restriktioner har været et bortfald af kørselsbehovet, fordi folk arbejder hjemme og går mindre ud og derfor næsten er holdt op med at køre i taxi.
- Det betyder også, at vi må sætte en parentes om året 2020 i forhold til bedømmelsen af taxilovens effekter. Året 2020 har på enhver måde været et undtagelses-år. Dansk PersonTransport er derfor også meget enige med Transportministeriet om at udskyde den planlagte evaluering af loven til 2022.
Et lodtrækningscirkus slutter
Overgangsperioden fra januar 2018 til nu har blandt andet været præget af de 12 afholdte lodtrækningsrunder om hver 50 taxitilladelser efter den nye lov. Antallet af ansøgninger har været meget højt – over 4000 ansøgninger i nogle runder. For Færdselsstyrelsen og for mange andre vil det formentlig være noget af en lettelse at disse runder nu slutter. Men hvad så?
Vil vi nu se udstedelsen af flere tusinde taxitilladelser i de første kvartaler af 2021?
Trine Wollenberg: - Jeg skal ikke give mig af med at gætte på noget i den forbindelse. Min vurdering er, at de meget høje ansøgningstal skyldtes en konkurrence om at positionere sig på markedet. Dansk PersonTransport har foreslået, at kvalifikationskurset genindføres som en obligatorisk betingelse for at få en taxitilladelse. Vi synes det er vigtigt, at nye taxivognmænd er klædt godt på til at drive en forretning og til at være arbejdsgivere. Nye tilladelsesindehavere skal være hjerteligt velkomne i taxierhvervet, men de skal vide, hvad de går ind til. Corona-effekterne vil nok være til stede i det meste af 2021, så man kan vel med god samvittighed mane til forsigtighed i forhold til at starte en ny taxivirksomhed eller udvide en bestående.
Den foreløbige evaluering
Transportministeriet har for nylig udsendt en rapport med en foreløbig evaluering af den nye taxilov. Ministeriet har udpeget disse tre områder til snarlig justering:
Dansk PersonTransport er positivt indstillet overfor de tre forslag.
- Den angivelige usikkerhed om overenskomstkravet i nogle dele af taxierhvervet er vel et tegn på, at den ønskede stramning faktisk har en effekt, siger Trine Wollenberg og fortsætter:
- Vi fik fra 2018 efter langt tids usikkerhed et godt lovgrundlag for ordnede forhold for løn- og arbejdsvilkår i taxibranchen, og det skal vi holde fast på. Er der behov for en vejledning til nye vognmænd, støtter vi naturligvis at der udarbejdes en sådan.
- Der er lagt op til mere objektive sprogkrav for adgang til taxichaufføruddannelsen. Det har været efterspurgt af skolerne, og det bakker vi op.
Forslaget er, at ansøgere skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk eller prøve i Dansk 2.
- Det sidste punkt med gebyrerne er vi for så vidt også enige i, siger Trine Wollenberg og forklarer:
- Dog ser vi en skævhed i, at Transportministeriet lægger op til, at gebyret skal stige mest for udstedelse af chaufførkort. Vi synes ikke, det en den rigtige afvejning. Det bør være så let og billigt som muligt at få folk i arbejde. Til gengæld sker der ikke noget ved at hæve gebyret for taxitilladelser. Det er jo blot én af mange investeringer, en vognmand skal foretage. Et højere gebyr vil efter vores mening ikke udgøre en uhensigtsmæssig barriere. Det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med Dansk PersonTransports forslag om at genindføre obligatorisk kvalifikationskursus for taxivognmænd.
Nye kørselskontorer
En vigtig del af den taxilov var åbningen for at oprette kørselskontorer. Forudsigelsen var også, at fokus i taxibranchen ville skifte fra den enkelte vognmand til kørselskontorerne.
- Det første der skete var, at stort set alle de hidtidige taxicentraler meget hurtigt oprettede et parallelt kørselskontor, så den sidste del er i hvert falds realiseret: Kørselskontorerne er allerede nu dem, der driver taxibranchen, konstaterer Trine Wollenberg.
Er der nye initiativer, der har fået luft under vingerne?
Trine Wollenberg: - Jeg kan nævne taxiselskabet ”Viggo”, som arbejder 100 procent virtuelt og som kun kører med eltaxier. Dantaxi, som er et veletableret taxiselskab fra før den nye taxilov, markerer sig også på den grønne dagsorden og det skyldes helt sikkert den skærpede konkurrence.
Taxifrie områder
Et meget vigtigt emne i drøftelserne op til en nye mere liberal taxilov var såkaldte taxifrie områder.
Har den nye taxilov løst problemet med taxifrie områder?
Trine Wollenberg: - Det ved vi faktisk ikke noget særlig præcist om, men alt tyder på at fænomenet ”taxifrie områder” fortsat eksisterer. Det nye er, at der nu er bred enighed om at arbejde på at forbedre datagrundlaget, så vi får en mere præcis viden om taxidækningen i tyndt befolkede områder. Og det er ikke kun taxidækningen, der skal være fokus på, det er en bredere interesse for at få afdækket mobiliteten og mobilitetsbehovet i landområderne. Her vil man også inddrage større taxikunder som f.eks. kroer og beskrive deres behov mere detaljeret. Det synes jeg er meget opmuntrende.
Men indtil videre er opgaven at hjælpe taxierhvervet nogenlunde helskindet gennem corona-pandemien.