NYHEDER 19. JAN 2023 KL. 06:00

Børn og unge i Kerteminde kommune får gratis buskørsel

Af: Redaktionen

Fra onsdag den 1. februar 2023 er det slut med at lede febrilsk efter buskortet i skoletasken, når Kerteminde kommunes børn og unge skal med skolebussen.


Byrådet i Kerteminde kommune har som en del af deres 2023-budgetforlig besluttet, at det skal være gratis for børn og unge under 16 år at stige ombord på kommunens otte lokale busruter.
De lokale busruter i kommunen kan benyttes af alle, men er primært sat i verden for at sikre kørsel til- og fra kommunens folkeskoler.


Børn og unge under 16 år kan fra 1. februar 2023 stige gratis på ruterne: 481, 482, 483, 484, 485, 489, 490 og 491.


Det er kun de lokale ruter i Kerteminde kommune, der er omfattet af tilbuddet om gratiskørsel.


De regionale ruter (rute 151-153, 195, 920), uddannelsesruterne (rute 809U, 816-819U, 824U, 830U og 833U) og rute 885 er ikke omfattet af tilbuddet.



Billetter og takster Rutekørsel Trafikselskaber

SENESTE NYT

NYHEDER 31. OKT 2024 KL. 09:00
Glem ikke pendlingen