Af: Redaktionen
Svendborg kommune har besluttet, at bybusserne i Svendborg fortsat vil være gratis på lørdage, søndage og helligdage i hele 2023.
Det betyder, at pasagerer ikke skal checke ind med rejsekort eller købe billet, når de rejser med bybusserne i Svendborg – FynBus rute 230, 240-241 og 250 - om lørdagen og søndagen.
Bybusserne er også gratis på helligdage, hvor busserne kører efter lørdags- eller søndagskøreplanen.
Man skal stadig have billet for at køre med de regionale busser.
Man kan også checke sit rejsekort ud i bybusserne i weekenden. hvis man har glemt at gøre det i toget eller regionalbussen. Alle check-ind kortlæsere i bybusserne vil være indstillet til check ud.