Kollektiv Trafik Konference: Cyklistforbundet: Der mangler løsninger for cykler ved stationerne

Af: Niels Bak Henriksen

Cyklen er togets bedste ven. Sammen tilbyder de to en fuld rejse fra dør til dør, men vi er for dårlige i Danmark til at samtænke de to. Især forholdene på stationerne er mangelfulde, lød det fra cyklistforbundets direktør på TØF’s kollektiv trafik konference. Og så skal det være cool at cykle til toget

På vejen ind til Transportøkonomisk Forenings (TØF) og Kollektiv Trafik Forum's årlige konference om kollektiv trafik havde Cyklistforbundets Kenneth Øhrberg Krag haft sin cykel med i S-toget fra Frederikssund. Fra Vesterport var han så først cyklet til sit kontor og siden til konferencen på Tivoli Hotel. Bagefter var det igen op på cyklen til Dybbølsbro Station og så ind i toget med cyklen igen og hjem til Frederikssund.

For det var for ham både den hurtigste og behageligste måde at komme rundt til dagens program.

- Jeg er uddannet økonom, og jeg tror grundlæggende på, at mennesket er rationelt, sagde han i sit indlæg, der havde fået titlen ”Cyklen er togets bedste ven”.

Udgangspunktet var, hvordan de to transportformer bedre kan understøtte hinanden og til sammen blive et stærkere alternativ til bilen.

- Hvorfor skal vi egentlig samtænke? Det skal vi, fordi cyklen er en hurtig og fleksibel transportform over korte afstande, mens den kollektive trafik har sin styrke over længere afstande. Til sammen giver de en samlet bæredygtig løsning fra dør til dør, sagde han.

Det er bare ikke altid det fungerer sådan. Ofte er samspillet mellem cyklen og toget ikke er nær så godt, som det kunne være.

- Vi skal altså løfte niveauet, sagde han, og så listede han ellers de rejsendes krav op, når de skal vælge transportform.

- Det skal være hurtigst, det skal være billigst, det skal være det mest behagelige, det skal være punktligt, det skal føles sikkert, og det skal være intuitivt at planlægge. Det er nogle ekstremt hårde krav, men det er vilkårene. For nøglerne til min bil hænger lige ude på nøglebrættet, og så kan jeg endda høre podcast på vejen, sagde han.

Har ikke været dygtige nok
Da DSB gjorde cykelmedtagning i S-toget gratis, steg passagertallet med ti procent. Men at satse på at transportere alle passagerernes cykler med toget, når de rejser fra den ene ende af landet til den anden, er hverken realistisk eller bæredygtigt.

- Vi mangler en løsning her omkring det, jeg kalder stationscyklen. En togrejse, hvor en cykel er tænkt som den samme løsning, sagde han og viste et billede af en hollandsk løsning, hvor deres statsbaner, NS, stiller cykler til rådighed ved stationerne som en del af togbilletten.

- Det er den her first mile, last mile betragtning, som jeg synes, vi ikke har været dygtige nok til at dyrke i Danmark. Jeg har ikke set nogen løsninger, som fungerer, sagde han.

Det gælder ikke bare udlejningscykler, for de fleste kommer trods alt på deres egen. Et andet af hans billeder, denne gang fra Belgien, viste en elektrisk rampe, som trækker cykler op ad en trappe til perronen. I Danmark er der i bedste fald en sliske at trække den op ad, og i mange tilfælde skal den løftes - let racercykel eller tung elcykel.

- Jeg havde nok fået min cykel op. Men min mor havde i hvert fald ikke, sagde han.

Bedre parkering på både store og små stationer
Han fortsatte med at vise billeder af cykelparkering ved Københavns Hovedbanegård i overfyldte stativer i to etager. Omkring 2000 pladser er der. Og af en oplyst, tør og rummelig cykelkælder ved Amsterdam Centraal. I alt har de fire gange så mange pladser.

- Det gør vi simpelt hen slet, slet ikke godt nok, sagde han.

Parkeringskælderen i Amsterdam har betaling, blandt andet for at undgå de mange forladte cykler. Det er Kenneth Øhrberg Krag ikke stor fan af, men man betaler først efter de første 24 timer, og så er prisen blot en euro pr. dag. Og det er en løsning, han godt kan leve med.

Men mange andre steder kan mindre gøre det.

- Særligt i yderområderne er den kollektive trafik udfordret, og der vil jeg også lige minde om, at der også findes tohjulede løsninger, som kan bruges til noget, sagde han.

Her blev han bakket op af en tilhører, som fortalte, at efter Nordjyllands Trafikselskab har opgraderet en række stationer med bedre cykelparkering med overdækninger, mulighed for at låse cyklen fast med mere, så er 18 procent flere begyndt at cykle til toget, mod en stigning på 11 procent på de stationer, hvor der blot er sørget for, der er cykelstativer nok.

- Hvis det skal virke, skal cykelparkering være let, intuitivt og tæt på, og det skal være trygt. Der er ikke noget værre end at få stjålet sin cykel. Når det er sket tredje gang, så køber man et ikke en ny, sagde Kenneth Øhrberg Krag. Det gælder ikke mindst de dyre elcykler, som ellers har udvidet både hvor langt og hvem, der er villige til at cykle til stationen.

Det skal være cool at cykle til toget
Og så handler det ikke kun om at tiltrække flere til cykel og tog, for det er svært at få folk ud af bilerne, når de først sidder der. Og konkurrencen bliver stadig skarpere, efterhånden som flere og flere får bil.

- Det er ikke kun de nye kunder, vi skal have ombord. Det er faktisk også dem, vi har, som skal blive ved med at synes, at det er det bedste, og derfor skal vi blive ved med at løfte barren, sagde han.

Her var han især bekymret for de unge, som ikke bare er dagens trafikanter, men som også er den næste generation af forældre, som skal opdrage fremtidens børn og unge.

- De unge orienterer sig i høj grad mod bil og kørekort. Det er altså det, der er det fede, sagde han.

Så ud over at tænke cyklen og den kollektive transport sammen, så skal det gå hånd i hånd med et oplysningsarbejde, som kan lære de unge, at det er en kombination, hvor man kan transportere sig fra A til B.

- Og det tror jeg er et helt vildt vigtigt greb. Hvordan får vi de unge til at synes, at det er cool, sagde han.