Af: kollektivtrafik
I løbet af årets første seks måneder er der blevet nyregistreret 87 batteri-elektriske busser over 7.000 kg. Dermed er godt en trediedel af de 224 nyregistrerede busser i Danmark batterielektriske
Listen over batteri-elektriske busser er trods omfanget af leverede busser kort. I årets første halvdel var der tre mærker, hvor de to af dem tog det meste. Det var kinesiske Yutong med 57 og Volvo Busser med 29. Den sidste batteri-elektriske bus, der er blevet indregistreret i Danmark i årets første halvår stod kinesiske Golden Dragon for.