Af: kollektivtrafik
57 procent af de adspurgte i en undersøgelse om løsninger på klimabelastningen i trafikken vil have bedre offentlig transport, mens omkring 30 pricent vil forbedre forholdene for cyklister, og 22 procent vil forbyde nye fossilbiler på vejene fra 2030. Hos LB Forsikring, som har fået udarbejdet undersøgelsen, mener man, at bedre mulighed for videndeling vil kunne løse en del af fremtidens mobilitet
- Der er ingen tvivl om, at et effektivt offentligt transportsystem står højt på ønskelisten for flertallet af danskerne. Det vil både reducere klimabelastningen og skabe en sikrere vej til arbejde og skole, siger Steen Holse Andersen, der er COO i LB Forsikring som svar på den nye befolkningsundersøgelse, som Kantar Public har lavet for LB Forsikring.
Som nummer to på listen med 30 procent er bedre forhold for cyklister, så flere fravælger bilen. Særligt de unge ser stort potentiale i den løsning. 22 procent vil forbyde benzin- og dieselbiler i hele landet eller som minimum i de store byer.
Det kommer ikke bag på Steen Holse Andersen, at cyklisme er på vej ind, og benzin- og dieselbiler for mange er på vej ud.
- Selvom nogle tal viser, at cyklismen er dalende i Danmark, så er det stadig en stor del af vores nationale identitet, at vi er et cykelland, og særligt de unge ser ud til at ville tage cyklen endnu mere til sig, hvis infrastrukturen er til det. Det samme gælder for elbiler. De er fremtiden og danskerne ved godt, hvad vej udviklingen går. Sidste år angav 49 procent af vores medlemmer, at deres næste bil ville blive en el- eller hybridbil. Derfor er det også et område, hvor vi forsøger at hjælpe og understøtte deres grønne valg bedst muligt. Vi lavede som de første på markedet en ny forsikring specifikt for elbiler og gav samtidig vores medlemmer mulighed for at købe en billig ladeløsning igennem os. For når folk først har fået elbilerne, skal de også have strøm til
dem, siger Steen Holse Andersen.
En del af løsningen er videndeling
Selvom mange ser den offentlige transport som en hjørnesten i løsningen, så ser Steen Holse Andersen dog også andre udfordringer, som skal løses, før vi for alvor kan skabe de allerbedste løsninger for fremtidens grønne mobilitet, og han mener, at forsikringsselskaber kan blive en del af løsningerne.
- Samlet set udbetaler forsikringsselskaberne på den gode side af fem milliarder kroner årligt i erstatninger. Det er en stor omkostning for branchen, men de mange ulykker har også store personlige og samfundsmæssige effekter. Vi vil rigtig gerne bidrage med den viden vi lægger inde med i form af data fra vores mange skader, men også de skadesforebyggende initiativer vi eksempelvis i LB Forsikring er i gang med at udvikle. Vi sidder på en fantastisk vidensdatabase, og det er der også mange andre der gør på tværs af det offentlige og private, så min opfordring er at vi skal slippe vores data løs og sammen skabe de løsninger, der skal gøre det mindre miljøbelastende og mere sikkert at komme rundt i landet, siger Steen Holse Andersen og fortsætter:
- Så det er vigtigt at lovgiverne giver os mulighed for at dele vores data, hvilket naturligvis skal ske på en ordentlig og ansvarlig måde - jeg mener at muligheden for sikker data deling skaber rammerne for sikker og grøn mobilitet.
Interesserede kan se undrsøgelsen her:
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA.
LB Forsikring har lige over 412.000 medlemmer fordelt i hele landet.